Starten

Kapitel 1

Det hele startede den sommer hvor jeg var 15, i den første uge af sommerferien, jeg havde været ude at spille fodbold og da jeg kom hjem sad min mor på mit værelse, hun havde ryddet op og sagde at hun havde fundet nogle ting som hun gerne ville have en forklaring på. Så viste hun mig det hæfte hvor jeg havde skrevet små historier, hun sagde at nu forstod hun hvad alt det andet hun havde fundet skulle bruges til, mit regntøj , håndklæderne og snorene.

Hun bad mig forklarer hvad der var meningen med det og hvorfor jeg havde det. Jeg forklarede at jeg godt kunne lide at have regntøj på og gerne ville have en ble på og det var det jeg brugte håndklædet til, jeg sagde også at rebene var til at binde mig selv med.

Hun kiggede længe på mig uden at sige noget, så spurgte hun mig om jeg var sikker på at det var noget jeg kunne li, og det sagde jeg ja til. Så gik hun nedenunder igen, lidt efter var der aftensmad og jeg gik nedenunder. Senere den aften da jeg var på vej i seng kom min mor ind og satte sig på sengen, hun sagde at jeg ikke skulle være ked af det med at hun havde fundet det, for det skulle nok gå.

Næste morgen da jeg vågnede lå der en konvolut ved min seng og mit regntøj og et håndklæde var lagt frem, på uden på konvolutten stod at nu kunne jeg vælge, enten kunne jeg læse beskeden indeni og gøre som der stod eller jeg kunne krølle den sammen og komme ned som intet var hændt. På beskeden stod:

-----

Kære Niels

Jeg kan ikke påstå at jeg forstår hvad der sker men nu har du valgt at åbne konvolutten. Nu skal du læse dette grundigt, det er dine leveregler i resten af sommerferien.

1. Du går altid klædt i dit regntøj, inde som ude.

2. Du er altid i ble.

3. Du taler kun når du bliver spurgt

4. Du adlyder mig 100%.

5. Du må ikke gå nogen steder uden at være iført en sele.

6. Hvis du ikke opfylder ovenstående, vil du blive straffet.

Nu da du har læst dette er det sidste chance for at springe fra, er du indforstået med ovenstående skal du nu iføre dig et håndklæde og dit regntøj og komme ned og banke på døren til spisestuen.

Hilsen Mor

-----

Jeg lå længe og tænkte, turde jeg eller var det bare for meget. Til sidst besluttede jeg mig for at prøve, jeg regnede med at kunne slippe hvis jeg fortrød. Så jeg tog håndklædet og regntøjet på, så gik jeg ned og bankede på døren til spisestuen.

Kapitel 2

Efter et lille stykke tid blev der råbt at jeg kunne komme ind, jeg åbnede døren og gik ind, min mor bad mig sætte mig ved bordenden. Hun fortalte at min far ikke ville blande sig i hvad der skete og at jeg derfor ikke skulle forvente hjælp fra ham, jeg sagde at det var ok, men glemte at jeg ikke var spurgt.

Min mor bad mig komme over til hende og trække regnbukser og ble ned, det gjorde jeg og så trak hun mig ned over hendes knæ og gav mig en endefuld, så trak hun ble og regnbukser på plads og bad mig sætte mig igen. Hun sagde jeg ikke skulle gentage det, og at hun havde planer om at vi skulle ud at købe ind i dag, jeg havde kun et sæt regntøj og det var ikke nok og der var ingen grund til at bruge håndklæder når man kunne få rigtige bleer i min størrelse.

Efter morgenmaden bad hun mig gå ud og vente i baggangen, lidt efter kom hun ud med den sele hun havde omtalt det var en sele der sad under armen og over skuldrene, den fik jeg på og så gav hun mig gummistøvler på. Så tog hun fat i selen og førte mig ud til bilen og satte mig ind på bagsædet.

Vi kørte først til en butik inde i byen der handlede med bleer og lignende, men der var ingen parkeringsplads i nærheden, så hun parkerede et stykke væk. Jeg troede jeg kunne blive siddende i bilen men hun sagde at jeg skulle med hun trak mig ud af bilen for jeg ville ikke med, det havde regnet om natten men det var kun lidt overskyet nu, men jeg blev trukket ud i selen og så gik vi hen til butikken. Hele vejen kiggede jeg lige ned i fortovet, fordi jeg var så flov, iført regntøj og trukket i en sele af min mor.

Inde i butikken var der kun damen der ekspederede, hun kiggede lidt på mig og snakkede så med min mor. Jeg kunne ikke høre, hvad de talte om, fordi jeg var blevet sat på en stol, og de snakkede ikke så højt. Min mor kom hen og bad mig komme med, vi gik ud bagved hvor der åbenbart var et slags prøverum. Jeg blev bedt om at gå ind og trække regnbukserne ned og tage håndklædet af, lidt efter blev gardinet trukket til side og min mor og damen stod med et par bleer og også nogle gummibukser.

Først prøvede de et par forskellige og derefter sammen med gummibukserne, de blev enige om 2 slags bleer en alm. og en super, og så blev de enige om at det nok var bedst med gummibukser til. De gav mig en super på med det samme og gav mig et par gummibukser på udenpå. Bleen var meget større end mit håndklæde og da mine regnbukser blev trukket op kunne man tydeligt se at bleen bulede under mine regnbukser. Min mor købte 2 pakker alm. og en pakke super og 4 par gummibukser. Hun bad mig bære de to pakker tilbage til bilen, ude på gaden var der flere der kiggede for man kunne tydeligt se bleen under regnbukserne, jeg var meget flov og var lige ved at græde.

Da vi kom til bilen blev pakkerne lagt ind bagi og vi satte os ind, min mor spurgte om der var noget i vejen da hun syntes jeg så lidt beklemt ud. Jeg sagde at jeg fortrød men hun sagde at det var for sent at fortryde nu. Vi kørte ud af byen igen og jeg troede vi skulle hjem, men i stedet kørte vi til en stor genbrugsbutik, der var en del mennesker og jeg ville ikke med ind, min mor blev sur og truede med at give mig en endefuld på stedet, jeg steg modvilligt ud af bilen og fulgte med ind i butikken, først gik vi ind i børneafdelingen og gik direkte hen til regntøjet, min mor fandt et par sæt og tog dem frem og målte dem på mig, så trak hun mig hen til et prøverum og bad mig gå ind og prøve det på. Det meste passede, men jeg sagde at jeg ikke kunne li farverne, så sagde hun at et rødt sæt og et gult var lige hvad jeg manglede og det grønne ikke var så dårligt endda.

Hun bad mig tage dem med og så gik vi ned i voksen afdelingen, her fandt hun en kedeldragt i regntøj den var lidt for stor men det sagde hun gjorde ikke noget, hun fandt yderligere et par ting og gav mig det og trak mig med over til kassen, ekspedienten kiggede på det meget regntøj og så på mig og spurgte om jeg var meget bange for at blive våd?

Min mor sagde at jeg havde en tendens til at grise mig til så jeg kunne bruge det hele. Jeg var ildrød i hovedet og havde mest lyst til at løbe men mor havde fast i selen, jeg fik det hele i en stor gennemsigtig pose og vi gik ud til bilen, udenfor stod et par drenge på min egne alder og de kiggede meget på mig, jeg begyndte at græde og så begyndte de at grine. Jeg skyndte mig ind i bilen og vi kørte hjem, jeg græd hele vejen hjem, og da vi kom hjem bad hun mig gå op i seng.

Da jeg kom op, skulle jeg tisse, så jeg gik ud på toilettet, men inden jeg havde fået regnbukserne af, var min mor der og trak dem op igen. Hun sagde jeg skulle bruge bleen, og for at sikre at jeg gjorde blev jeg lagt i seng og min sele som jeg stadig havde på blev låst til sengen. Jeg kunne ikke holde mig og tissede kort tid efter i bleen, efter en time skulle jeg stort men jeg kunne ikke holde mig så jeg lavede også i bleen, jeg begyndte at græde og faldt lidt efter i søvn.

Efter ca. 1 time blev jeg vækket igen. Det var min mor, der stod ved siden af sengen. ”Hør, du må vist hellere følge med mig. Jeg synes, at du lugter fælt af tis og afføring. Mens du har sovet, har jeg været ude og købe et gummiforklæde og flere par gummihandsker, til når jeg skal skifte dig. Nu løsner jeg dig fra sengen, og så går vi ud på badeværelset, hvor du tager dine regnbukser ned til anklerne – kom af sted”.

Vi gik ud på badeværelset og jeg tog mine regnbukser ned. Min mor løsnede mine gummibukser og sagde: ”Nå, nu tager jeg lige mit nye lyserøde gummiforklæde og mine gummihandsker på – skal handskerne også være lyserøde”???

”Ja, det må de meget gerne”, svarede jeg. Hun kiggede mig dybt i øjnene og spurgte, om jeg godt kunne lide rigtig feminint dameregntøj og damegummistøvler. Jeg nikkede og hun smilede. ”Dejligt, fordi jeg har altid ønsket mig en pige – nu har jeg fået én”, sagde hun. ”når vi er færdige her, så har jeg en overraskelse til dig, min pige. Men du får den først, inden vi skal over på legepladsen, hvor du skal lege i sandkassen, mens jeg sidder på bænken og holder øje med dig”.

Mens jeg ventede ude på badeværelset, gik hun ud og hentede forklædet og gummihandskerne. Da hun kommer tilbage, har hun også taget sine gummistøvler på – min pik bliver meget stiv, hvilket hun straks ser. Hun tager mig ude på gummibukserne, kigger mig i øjnene og gnubber stille og roligt rundt. ”Niels, vil du helst beholde den beskidte ble på, mens vi går over på legepladsen, eller vil du helst være fri”? Og nu vil jeg have et ærligt svar – du kan jo altid blive vasket, når du kommer hjem”.

”Jeg vil helst beholde den beskidte ble på. Det er kun ekstra ydmygende, når man også lugter og andre ikke er i tvivl om, at man har lavet stort i bukserne”, svarede jeg.

”Godt så, det tænkte jeg nok. Så træk regnbukserne på igen og kom ud i bryggerset og få din overraskelse. Dvs. jeg har faktisk hele 3 ting til min lille pige. Og du bliver ikke skuffet”, grinede hun.

Da jeg kom ud i bryggerset, lå der 2 par gule smækregnbukser, 1 gul regnjakke med hætte og min grønne sydvest lå også på bordet.

”Tag dit tøj på, så skal jeg nok hjælpe dig”, sagde hun. ”Når du har fået dit regntøj på, kommer overraskelserne”

Jeg fik taget mine 2 par smækregnbukser på udover de blå jeg havde på i forvejen. Dernæst den gule regnjakke, som min mor tog hætten op over mit hovedet og bandt stramt under hagen.

”Er du klar”, smilede hun og fremtog nogle røde langskaftede damegummistøvler str. 42, mrk. Captain med hvide såler. Hun hjalp mig støvlerne på. ”Er du klar til den næste”?. Herefter tog hun en lyserød børne-elefanthue med tilhørende halstørklæde frem. Jeg skulle beholde hætten på og krænge huen ud over hætten. Herefter troede jeg, at jeg skulle have bundet mit halstørklæde, men nej.

Og den 3.overraskelse – er du klar? Jeg tror, at du bliver henrykt for den”, sagde hun smilende, hvorefter hun pakkede en lakrød Børmax regnfrakke op af posen. ”Og den passer dig fint, min lille pige”, sagde hun.

”Den tør jeg altså ikke at tage på – den er alt for tøseagtig”.

”Sludder, det er der ikke noget, der hedder. Nu hjælper jeg dig regnfrakken på, og bagefter tager jeg selv min regnfrakke på. Den er trods alt blomstret, og jeg tror faktisk, at du flere gange har haft den på, eller hva’?”

Jeg blev rød i hovedet. Jeg havde prøvet hendes regnfrakke et utal af gange. Hun smilede, da jeg rødmede. ”Jeg tænkte det nok. Jeg har tit undret mig over, hvorfor den ”pludselig” havde skiftet plads ude i garderoben.

Hun tog regnfrakken og gummistøvlerne på. Jeg stod iført 1 par blå og 2 par gule smækregnbukser, 1 blå, 1 gul regnjakke og den lakrøde regnfrakke yderst, samt lyserød elefanthue og lyserødt halstørklæde, blå luffer og den blå sydvest. Jeg lignede faktisk en lille regntøjspige på vej ud og gå en tur med sin mor.

”Uanset, hvem der kommer over på legepladsen, så har du hele tiden at opholde dig i sandkassen eller lige i nærheden af mig. Ikke noget med at begynde og gå ind i en af legehusene for at gå i skjul eller lign. Forstået”?

Jeg nikkede. Jeg var solgt. Uansat hvad, så ville alle snart vide, at jeg hele tiden gik i regntøj – vel at mærke pigeregntøj.

”Og i morgen skal du begynde til spejder og senere til håndarbejde, så du kan lære at sy dit eget pigeregntøj. Det skal nok blive hyggeligt, at mor her kan få sin pige med til håndarbejde. Jeg tror, at de andre damer vil synes godt om det. For resten, fortalte jeg dig, at jeg har ringet til Marianne og Lisa fra din klasse? Jeg spurgte, om de havde mulighed for at komme over på legepladsen her om 5 min. Til gengæld ville de få sig en stor overraskelse. Så kom ikke og sig, at din mor ikke tænker på dig”, grinede hun.

Jeg blev knaldrød i hovedet. Marianne og Lisa, de to største piger (bogstaveligt talt – begge to, var fritaget fra gymnastik, fordi de var så store og tykke/fede) Begge piger vejede over 100 kg. Men sjovt nok, var de ikke søskende.

Man så dem aldrig uden en cola og en pose chips i hånden. Og begge havde ry for, at de til enhver tid kunne banke nogle af drengene, hvis de havde lyst. Lisa var den største og den mest rå. Sidste sommer havde hun tvunget en dreng på min egen alder til at drikke af pisrenden, pralede hun med. Ikke lang tid efter skiftede drengen skole. Alle drillede ham jo, og han kunne aldrig være i fred. Han blev kaldt tisse-lars. Og nu kunne jeg se hele scenariet for mig. Jeg ville blive set af Lisa og Marianne – de ville kunne lugte, at jeg havde lavet stort i bukserne, de vil se pigeregntøjet….. Og hvad vil de så ikke tænke???

”Jeg vil helst ikke derover – og slet ikke, når de 2 kommer. De driller mig bare”.

”Nej de gør ikke – jeg har fortalt dem, at du også er der. Så er det jo op til dig, at fortælle dem, hvorfor du har pigeregntøj på, og det kan de da godt forstå, ikk’, smilede hun.

Vi nærmede os legepladsen, der var gudskelov ingen at se. Vi gik hen mod det ene hjørne, hvor der stod nogle bænke. ”Sæt dig lige ned”, sagde hun. Jeg satte mig og mærkede straks, hvordan det hele blev spredt ud i bleen. ”Sådan, min pige. Så må du gerne rejse dig og gå over i sandkassen og lege. Byg et stort slot til din mor. Så vil jeg sidde her og holde øje med dig”, sagde hun.

På vej over til sandkassen kom 2 damer ind på legepladsen. De skrånede tværs over for sikkert at skyde en genvej. Halvvejs ovre råbte min mor pludselig: ”Nu skal du ikke grisse din nye pigeregnfrakke for meget til. Du skal jo gerne have den på i skole i morgen”.

Damerne drejede hovedet og kiggede på hende, derefter kiggede de på mig og til sidst nikkede de igen til min mor, som om det var det mest naturlige i verden, at man ikke gjorde sin røde lakregnfrakke beskidt.

Jeg blev rød i hovedet, da de passerede mig. Det var tydeligt at se, at jeg ikke var en pige, og damerne kiggede da også lidt ekstra interesseret, da de passerede.

Jeg fortsatte med at bygge sandslot. Pludselig kunne jeg høre, at Lisa råbte noget i retning af ”….kæft, hvor ser han sjov ud – han har jo pigeregntøj på”.

Jeg kiggede op, og der så jeg, at Lisa og Marianne stod lige foran mig i sandkassen. Min mor var kommet over. ”Kan I se, hvad jeg sagde piger, at jeg havde taget en overraskelse med til Jer. Det er en lille slags forsoningsgave. Hvis I tager Jer af Niels og hans opdragelse, så sørger jeg for, at I får et gavekort til at købe noget smart tøj. Hvad siger I – kunne I tænke Jer en masse nyt smart tøj”?

De nikkede ivrigt begge to.

”Godt, så går jeg ned og køber Jer et gavekort. I mens kunne I måske holde øje med Niels, som jeg synes vi skal give et andet navn, eller hvad??? Han kommer jo fremover kun til at gå i dameregntøj, så hvorfor ikke omdøbe ham. I kan få lov til at bestemme hans nye navn, til jeg kommer tilbage. Vi ses, og Niels eller hvad jeg nu skal kalde dig. Nu hører du efter dine 2 nye reserve-mødre. Forstået”???

Jeg kunne tude.

Kapitel 3.

”Nå, nu hvor din rigtige mor er gået, så er det altså os der bestemmer. Hvad er du i gang med at lave? Et sandslot. Nej hvor flot. Men jeg synes sørme, at du har griset din flotte tøse regnfrakke til. Det kan vi ikke ha’, vel Marianne”, sagde Lisa med et spørgende blik?

”Nej, det går da virkelig ikke. Vi kan ikke have, at han griser sig til i regntøjet. Artige piger går ikke sådan rundt og bliver beskidte på deres nydelige regntøj. Det må vi hellere gøre noget ved. Jeg tror, at han trænger til lidt opdragelse, den lille snotunge, sagde Marianne.

”Sagde du snotunge? Jeg kan da ikke se noget snot komme ud af hans næse. Det må vi hellere gøre noget ved”, grinede Lisa. ”Se så at puste snot ud af næsen og lad det bare løbe som 2 snørebånd, så det virkelig ser ud som om, at du er en snotunge….”

”For resten, skal vi ikke sætte hans regnbukser ind i gummistøvlerne? Jeg synes ikke rigtigt, at jeg kan se de flotte røde gummistøvler, og det er da synd, ikk’? Og din hætte under huen skal vi da også lige se at få strammet. Vi kan da ikke have at du bliver mere forkølet, vel? Lad mig lige stramme knuden”, sagde Lisa.

Hun tog herefter fat i min regnhætte, bandt knuden op, strammede meget til således, at man tydeligt kunne se, at jeg havde en regnhætte på indenunder den røde elefanthue.

”Ups, der kom jeg vist til at slå en dobbeltknude. Den bliver svær at få op igen, men så må du bare beholde hætten på, når vi skal ned og shoppe. Og din mor har givet os lov til at tage dig med ud og handle. Finder vi nogle nye og smarte gummistøvler eller regntøj, så kan vi bare få det lagt til side. Så skal dig og din mor nemlig ned og hente tøjet eller gummistøvlerne i morgen, og jeg ved, at de inde i Magasin har en lakgul regnfrakke med hætte og bælte. Den skal du ind og prøve. Skønt, ikk’? Kom, nu går vi ned og ser, hvor din mor bliver af. Og du kan lige så godt vende dig til at komme ud på gader og stræder. Fremover skal vi gå mange ture med dig. Og hver gang skal du have noget nyt regntøj på. Ja, faktisk skal du fra 1.oktober til og med 31.marts have regntøj på hver dag uanset vejret. Og du skal selvfølgelig også have den røde elefanthue og halstørklædet på. Det har vi foreslået fordi det er vinter halvår og derfor næsten altid koldt. Så kan man sagtens gå i regntøj og gummistøvler.

Og det gælder også i skolen, hvor du i øvrigt beholder dine gummistøvler og regnbukser på i timerne. Når det ringer til frikvarter, så er det første du gør, er at tage regnfrakken på, tage hue, halstørklæde og luffer og komme hen til enten Marianne eller mig, som så hjælper dig de sidste ting på. Du vil altid blive kontrolleret om dit regntøj og gummistøvler sidder korrekt. I frikvartererne skal du enten gynge eller lege i sandkassen. Og 5 min før frikvarteret er slut, så kommer du ind og får tørret dine beskidte regnbukser og regnfrakke af således, at de altid er skinnende rene. Forstået”?

Jeg nikkede svagt og ville til at gå.

”Hov hov, jeg er slet ikke færdig endnu. I øvrigt, hvis vi skønner, at der er behov for mere regntøj den pgl. dag, så vil du altid have et ekstra sæt regntøj liggende i skabet, som du så kan få på. Og det gælder også, at du har et ekstra sæt hue, halstørklæde, luffer og sydvest liggende. Hvis du nu gerne vil lege med en anden pige, så kan du jo altid tilbyde hende at låne dit regntøj i skabet. På den måde kan I rigtig lege i sandkassen eller gå en tur sammen.

I september og i april skal du også have regntøj og gummistøvler på såfremt, at temperaturen er under 15 grader om morgenen, når vi kommer og henter dig. Dog kan hue og halstørklæde undlades såfremt temp. er mellem 10-15 grader. Under 10 grader skal der ikke herske nogen tvivl om, at du har hue og halstørklæde på. Også selvom det bliver meget varmere i løbet af dagen, så møder du op i skolen i det befalede regntøj og gummistøvler. Så skal vi nok afgøre, om du skal beholde huen og halstørklædet på, eller om du kan aflægge det. Men regntøjet skal du beholde på hele dagen. Først når du kommer hjem kan din mor afgøre om du må tage det af.

Vi har aftalt med din mor, at vi kommer hjem til dig kl. 7:50 hver morgen – det er jo lige på vejen. Så tager vi et kig på termometeret. Det er ikke vejret, der er afgørende for din påklædning. Kun termometeret. Og så er det os, der bestemmer din påklædning af regntøj. Med tiden har din mor fortalt os, at du som minimum vil have 2 forskellige regnfrakker til skolebrug til hver dag. Det vil være almindelige regnfrakker. Det vil være fine dameregnfrakker med blomstermotiver, prikker, striber, mønster osv. Og der vil være både lakregnfrakker med og uden hætte. Men selvom det bliver en regnfrakke med hætte, så vil du altid også skulle have sydvest på, hvis det regner. Dvs. hætten slået op og bundet stramt under hagen, hvorefter vi giver dig sydvest’en på. Du skal nok blive en flot regntøjspige”, sagde Lisa.

”Ja, du skal nok blive flot. Lisa og jeg har allerede fundet dig 2 par smækregnbukser, som vi har købt nede i genbrugs-forretningen. Et par gule regnbukser af mærket Rukka og et par røde regnbukser fra Børmax. De er virkelige flotte. Nu skal vi have fundet dig nogle lysegrønne regnbukser, så vil stå godt til den kommende lakgrønne blomstrede regnfrakke, som Lisa’s mor har derhjemme. Den har vi fået lov til at låne. Tænk på, hvor flot du bliver: langskaftede røde gummistøvler, lysegrønne regnbukser stukket ned i gummistøvlerne, den lakgrønne blomstrede regnfrakke, tilsnørret hætte, huen trukket ned over hætten, halstørklæde, luffer og den flotte matchende sydvest i samme stof som regnfrakken. Wauv, siger jeg bare. En rigtig regntøjspige. Du skal nok blive smuk. Jeg tror faktisk, at du bliver så glad for at gå i regntøj, så hvis vi en dag siger til dig, at du ikke længere behøver at gå i regntøj, så vil du tigge og be os om at få lov alligevel. Tror du ikk’?”, sagde Marianne.

”Se der kommer din mor. Du må gerne rende hende i møde, så du kan få tørret din næse. Så kommer vi at henter dig i morgen, når du skal i skole. Og du kan ligeså godt forberede dig på, at det bliver iført gummistøvlerne, 2-3 par regnbukser og 2 regnjakker. Men om en uge så overgår vi til regnfrakkerne. Den første uge er tilvænning. Herefter bliver det fast dameregnfrakker og damegummistøvler, som du skal have på. Det skal nok blive sjovt. Mon ikke der er nogle, som vil drille dig ovre i skolen? Måske vil de tage dig ned i ”ko-kussen”? Det kunne være sjovt”.

(Ko-kussen = en tønde, der er gravet ned og fungerer som tunnel. Men ved at lukke den ene side af, bliver man fanget og kan ikke komme ud. De store i skolen plejede at tage deres yndlings-drille-børn og putte dem i tønden, lægge et gitter for og hælde vand ned over dem, som sad i hullet. Dog var der historier om, at nogle også var blevet tisset på. Og man har ikke en chance for at slippe ud, før de andre fjerner gitteret. Nogle have siddet i tønden i flere timer, mens de var blevet overspyttet og overpisset.)

Jeg frygtede det allerede. Kunne fornemme, at det vist allerede var arrangeret, at jeg skulle ned og sidde i tønden eller ko-kussen, som den blev kaldt. Men det værste af det hele var, at jeg glædede mig rigtig meget til at sidde indespærret uden chance for at flygte, og kun i stand til at blive overpisset og spyttet på. Jeg glædede mig til min nye tilværelse som regntøjspige og slavetøs….

Hej, Du skriver med sort tekst på sort baggrund.  Mvh. Salten3

Tak for et genlæs af 3 gode historier.