Efterårsferien i regntøj og gummistøvler

Kort sagt, så har jeg lige siden børnehaven elsket at blive tvunget til at have det her barnlige gummiregntøj og gummistøvler. Føler det meget ydmygende at skulle være iklædt denne barnlige påklædning, men på den anden side så er det netop tvangen og ydmygelsen, som jeg tænder ekstra meget på. Og som årene gik, og man blev ældre og ældre, så blev jeg også mere og mere flov over min lyst til gummiregntøjet og gummistøvler. Var trods alt den store og stærke i vores klasse og årgang, så det med at have gummistøvler og regntøjet på i skole var forbeholdt (i min optik) de ydmyge, undertrykte, barnlige og til dels også pigerne. Og jeg ville så gerne "lege i regntøjet", men var selvfølgelig flov over at blive set i denne påklædning.
Derfor var jeg også nødt til at gemme det regntøj, som jeg havde, og når forældrene var ude, ja så legede musen på bordet....Håber, at du forstår, hvad jeg mener.
Havde en oplevelse den første mandag i efterårsferien, og tror nok, at jeg gik i 8.klasse. Jeg skulle om eftermiddagen tage over til noget familie i Espergærde, hvor jeg skulle "passes" i nogle dage, mens mine forældre var i jylland (vist nok til noget begravelse, som jeg husker det). Det må have været i 1981-1982, så det kan godt være, at jeg kun gik i 7.klasse.
Men men men, mine forældre var kørt, og min lillesøster var kørt med. Jeg havde et arbejde hos den lokale bager med rengøring fra kl. 15-17 og havde i efterårsferien fået lov til at komme alle ugens dage og dermed tjene lidt ekstra lommepenge
Det øsregnede udenfor, og da jeg først skulle på job kl. 15, skyndte jeg mig først at tage min søsters gule regntøj på og udover tog jeg mit eget orange regntøj. Vi boede ikke så langt fra Grydemoseskolen i Espergærde, og bagved denne skole ligger et lille skovstykke på ca. 100 x 100 m. Men perfekt for undertegnede at komme ud i regntøjet og "lege", at jeg var tvunget til at have regntøjet på som et lille barn, der var blevet iklædt ydmygende regntøj og gummistøvler.
Så jeg nærmest sneg mig afsted for ikke at blive set af andre. Jeg havde også taget min gule sydvest med. Den ville jeg tage på, når jeg kom op til skoven. Og nogle år tidligere havde jeg i skolen ved "glemt tøj" fundet en ydmygende pige-elefanthue (en rigtig gammeldags elefanthue) i rød med lyserødt foer. Elefanthuen fortsatte ud i et halstørklæde, så man kunne være godt pakket ind. Desuden fundet røde "regntøjs-luffer". De sidstnævnte puttede jeg ned i en pose og begav mig af sted.

Vel ankommet til skoven skyndte jeg mig at tage elefanthue, halstørklæde, sydvest og luffer på. Jeg gik længe rundt inde i skoven og "fantaserede". Legede at jeg skulle gå længere og længere ture ude på skovstierne og også gå tilbage til skolen.
Efterhånden holder det mere og mere op med at regne og solen begynder at kigge frem.
Jeg "ydmyger" mig selv ved også skulle have både min søsters regnbukser og mine egne regnbukser ud over regnjakkerne, og selvom det ikke længere regner, så skal jeg beholde hue, halstørklæde, luffer og sydvest på.
På et tidspunkt oppe i skoven, og selvom jeg er meget meget forsigtig og meget årvågen, så havde jeg ikke hørt, at 2 piger fra klassen under mig (begge piger gik i specialklassen/obs-klassen) var kommet op i skoven - også for at lege, formoder jeg. De havde ganske vist begge pige-regntøj og pigegummistøvler på, men det havde jeg på en måde også. Og pludselig stod vi der overfor hinanden. Nu var dyre råd rådne, eller rådne råd dyre............
Hvad f..... skulle jeg gøre/sige til Malta og Pernille? Jeg var helt paf, og Malta opfattede hurtigt, at jeg var blevet fanget og opdaget i en pinlig situation. Så hun lovede ikke at sige noget ovre i skolen på betingelse af, at jeg så også legede med dem og skulle være deres tjenener/slave eller hvad de nu havde lyst til at lege. Jeg spurgte selvfølgelig om jeg så kunne få lov til at tage hue og sydvest af, men det kunne der ikke være tale om. Og da Malta så, at jeg havde 2 par regnbukser på, måtte jeg rød i hovedet overfor pigerne forklare, at jeg godt kunne lide at have regntøj og gummistøvler på, dog skulle det helst være pigeregntøj og pigegummistøvler. Men jeg ville helst ikke ses/erkendes i regntøjet. Vi legede og på et tidspunkt var Pernille nødt til at tage hjem. Herefter var der kun Malta og jeg oppe i skoven. Og det regnede ikke mere. Vi legede i mange timer deroppe indtil, at jeg var nødt til at gå hjem for at komme på job.
Men inden jeg skulle gå, fortalte Malta mig, at jeg hele efterårsferien skulle komme herop i skoven kl. 9.00, og jeg skulle have alt regntøjet og gummistøvler på hver dag uanset vejret. Det var simpelthen så flovt og ydmygende. Men hvad skulle jeg gøre? Hun ville sladre ovre i skolen, hvis jeg ikke gjorde, som hun sagde.
Næste dag stod jeg klar i skoven igen iført 2 par regnbukser med seler og smæk, 2 regnjakker, elefanthue med halstørklæde, luffer og sydvest. Jeg kunne se, at Malta også var på vej op mod skoven. Hun var iført sin røde regnjakke og røde gummistøvler, men ingen regnbukser. Hun havde en pose med og da hun kom op til skoven, trak hun hendes mors lakrøde regnfrakke op af posen. Den skulle jeg have på. Men det turde jeg ikke.
"Fint, så går jeg bare igen. Og på mandag ved hele skolen, at jeg har set dig lege her i skoven iført pigeregntøj og pigegummistøvler. Men hvis det er sådan, at du vil have det.........", sagde hun. Så jeg var igen tvunget til at være iklædt ydmygende pigeregntøj. Og selvfølgelig vidste hun, at jeg havde stiv pik under regntøjet, hvilket hun udnyttede hele efterårsferien. Ikke at vi var sammen, men hun forlangte bl.a. at se på, når jeg skulle onanere.
Så fra 7.klasse og resten af skoletiden var jeg mere eller mindre tvunget til at være Malta's regntøjsslave. Og jeg frygtede for den dag, hvor hun vil fortælle det til andre. Men det gjorde hun gudskelov aldrig. Og allerede i samme efterårsferie var jeg flere gange hjemme hos Malta og hendes mor. De boede ikke så langt fra os. Men Malta forlangte, at jeg altid skulle have regntøjet på hjemme hos hende. Tror nok, at det var om onsdagen, at jeg skulle komme hjem til hende om morgenen og være iført regntøjet, men jeg ikke behøvede at tage sydvesten på, hvis det ikke regnede, men at jeg skulle have den med, når jeg ankom.

Med en stor klump i halsen, helt rød i hovedet og totalt flov over min påklædning, ringede jeg på hos Malta og straks kunne jeg høre, at hun råbte til sin mor, at hun ikke kunne åbne og om moderen ville åbne. Og her stod jeg så i alt regntøjet. Jeg kunne være krøbet ned i et musehul. Jeg blev pludselig meget meget lille. Troede jo at Malta var alene hjemme, men jeg blev klogere.
Kan tydeligt huske døren gå op og hendes mor, Lone, åbnede døren og jeg spurgte, om Malta var hjemme. Hun kiggede på drengen Peter, iført 2 sæt regntøj med smæk-regnbukserne ud over regnjakkerne, røde luffer, rød pige elefanthue med halstørklæde og sydvesten i hånden. Og lad mig bare sige, at det ikke regnede udenfor.
"Nå da, du er da godt klædt på", sagde hun. "Det er godt at se, så du ikke bliver våd og beskidt. Har du 2 sæt regntøj på", spurgte hun? Og nu, endnu mere rød i hovedet, prøvede jeg at forklare hende, at min mor forlangte, at jeg havde 2 regnsæt på, hvis jeg skulle ud og lege........ Hun nikkede eftertænktsomt, smilede og bød mig indenfor og jeg hilste pænt på hende. Jeg blev budt indenfor og fik at vide, at jeg blot kunne hænge regntøjet ved siden af Maltas regntøj. Og ved siden af hendes regntøj hang moderens regnfrakke, som jeg havde haft på dagen før. Jeg var helt rød i hovedet og var sikker på, at Lone måtte have gættet min lyst til regntøjet. Malta kom også ud i bryggerset, så det var totalt flovt at stå og tage regntøjet og gummistøvlerne af, mens de stod og kiggede på mig.
Herefter gik vi ind på Maltas værelse. Hun spurgte, om det havde været dejligt, at se hendes mors regnfrakke og om jeg godt kunne lide, at hendes mor havde set mig i regntøjet. Jeg nikkede. Jeg elskede jo ydmygelsen. Vi legede et stykke tid inde på værelset, inden at hun forslog at vi skulle gå ud i haven og lege. Og endnu en gang måtte jeg stå i bryggerset og iklæde mig regntøjet, mens Lone stod og kiggede på. Malta skulle også have sit regntøj på. Hendes smækregnbukser var med trykknaps lukning ved skulderen. Altså den slags regnbukser som kun de små børn i børnehaven rendte rundt med. Men jeg var vildt fascineret og ville også have sådanne nogle regnbukser, tænkte jeg.
Jeg tog selvfølgelig regnbukserne almindeligt på, hvilket Malta straks bemærkede og spurgte, om jeg ikke skulle have regnbukserne ud over regnjakker istedet for. Og sådan blev det, og med hjælp fra Lone fik jeg regnbukserne ud over regnjakkerne, hætterne slået op og elefanthuen ud over hætterne. Nu var jeg klar, mens Lone stod og hjalp Malta med at tage regntøjet på. Men hun skulle ikke have sine regnbukser ud over regnfrakken. Dog blev hun også tvunget til at tage hue, halstøklæde og luffer på, inden vi blev sendt ud i have for at lege. Kan huske, at jeg på et tidspunkt så Lone stå i terrassedøren og kigge på os, mens vi legede ude i haven. Der var både gyngestativ og sandkasse, så vi fik rigtigt leget. Og Malta understregede hele tiden, at hvis jeg ikke gjorde, som hun sagde, så ville hun fortælle det i skolen. Jeg var totalt solgt og kunne intet gøre. Men jeg elskede at blive ydmyget på denne måde.
Vi var lige inde og spise til frokost, men så skulle vi ud og lege i haven igen. Det var den bedste efterårsferie, som jeg havde oplevet, rent regntøjsmæssigt............

(Skrevet til min daværende regntøjs-veninde)

Fin historie kom gerne med dere

Trevlig berättelse. Kanske det blir en fortsättning?

Endnu en super novelle fra dig:-) må indrømme at du er super god til at skrive:-)

Rainboy

Härligt. Detta är väl en variant på "Startet i Obs-klassen"? Minns att det sista kapitlet jag sett slutade med mammornas möte utanför skolan och med en tur till en affär där ett antal plagg införskaffades. Jag såg då fram emot en fortsättning i skolmiljö, kan man hoppas?

Hälsningar