hej gode regntøjsven!

Jeg tænkte på forleden, hvordan jeg selv introducerede regntøjet over for min partner, første gang det kom på tale. Det blev til mange gode minder og fornemmelser i kroppen.

Måske er der mange herinde, som søger med lys og lygte efter en partner til regntøjssex, og det kan sikkert være svært nok, selv herinde.

Måske har man allerede fundet sig en dejlig partner, men mangler liiige at få introduceret det, at man har 76 regnfrakker i skabet eller på loftet.

• Har DU nogen erfaringer, du vil dele med andre?
• Hvordan var DIN første gang med en pige/fyr i regntøj?
• Hvad sagde HAN/HUN?
• Hvad gør man egentligt, når MAN står der og skal til at hitte tingene frem af gemmerne for første gang?
• Hvad si'r MAN, når partneren spørger, om man er lystfisker med alt det regntøjsudstyr, vel vidende man hader enhver form for fisk?
• har DU brug for at få lidt inspiration til at introducere det dejlige emne, så din partner også fortsat synes, at du er sexet og ikke en pervers sex-o-holic?

Jeg har selv erfaringer, som jeg vil dele med jer snart, men jeg er overbevist om, at andre herinde har erfaringer på godt og ondt, som kan være interessante at høre om. Ressourcerne er bestemt herinde, kan man tydeligt mærke. Så kan vi jo se, hvem der kommer først på banen.

I mange år var jeg overbevist om at jeg skulle bo alene hele mit liv, da jeg ikke ønskede at skulle indgå i et parforhold hvor regntøjet måske kunne blive et problem. Jeg var seriøst bange for at få mine fetischistiske "vinger stækket". Men så sker det jo det at man møder en sød pige, man forelsker sig, og det bliver ovenikøbet gengældt. Så pludselig er der vendt op og ned på ens verdensbillede.

Jeg valgte i starten at holde min lyster hemmelige for min kæreste, da jeg var bange for hvordan hun ville reagere. Det var først da vi skulle flytte sammen i min lejlighed at problemet opstod. Kort og godt, gik jeg i panik og smed hele min samling af regntøj, catsuit, gasmasker, handsker, waders og meget andet ud(det har siden kostet maaaange penge at genskabe den samling!). Jeg prøvede at bilde mig selv ind at jeg sagtens kunne leve uden det, og at et normalt sexliv ville være nok for mig. Fakta var dog at jeg følte mig mere og mere frustreret, og en dag vi lå og snakkede om hvad vi tændte på, gik jeg delvis til bekendelse og fortalte at jeg syntes at sort gummi var ret ophidsende, da jeg turde ikke fortælle hele sandheden på en gang. Det syntes min kæreste var helt ok, og hun fortalte om nogle af de ting hun havde lyst til. Siden hen åbnede jeg langsomt mere og mere op for mine lyster, indtil hun kendte til det hele. Hun deltager dog ikke i mine "udklædnings-lege", og det må jeg selvfølgelig acceptere, så på mange måder er den del af min seksualitet stadig en solo-ting, som jeg foretager mig når jeg er alene hjemme(alt for sjældent!), men hellere det end at skulle undvære det. Jeg tror også at havde hun reageret fjendtligt, ville vort forhold ikke have holdt, da jeg idag har indset at min fetish er ligeså vigtig for mig, som mad, drikkelse og luft.

Kort og godt tror jeg at man skal lade være med at fare frem med bål og brand, og smide hele regntøjssamlingen i hovedet på hende på en gang. Det er vigtigt at de forstår at man er et helt normalt menneske, som også tænder på nøgen hud og god gammeldags sex(hvilket jeg tror at de fleste af os gør), for det vil være urimeligt at forlange at man skal iklæde sig fire lag regntøj hver gang man skal have en hyrdetime. Forklar at det ligeså meget handler om mental velvære, såsom at gå en tur i øsende regnvejr i fuldt udstyr, og ikke kun om lagen-gymnastik. Man skal for alt i verden, undgå at de får opfattelsen af at, man kun kan hvis man har en gul regnfrakke på, selvom det selvfølgelig er rart engang imellem.

Personligt har jeg altid sagt at jeg hverken er pervers eller anderledes, jeg har bare en kreativ seksualitet!

I mit nuværende forhold igennem 19 år, har regntøjet og gummistøvlerne altid haft en fremtrædende plads. Både mentalt og bestemt også i entrèen og i klædeskabet. Hurra for det!

Jeg har fra starten valgt at melde klart ud til min partner. På det tidspunkt - starten af 90'erne - var jeg meget bevidst om, at det var et forhold MED fetichlysten eller intet forhold.

At melde den slags ud er, som gummijes skriver, knald eller fald. Jeg var da bevidst om, at min nuværende hustru lige så godt ku' ha' løbet skrigende ud af døren, men det er jo også et spørgsmål om at finde den rette timing. Stemningen skal være der. Og man skal jo selvfølgelig ha' en fortrolighed med hinanden, så man i bund og grund har lyst til at fortælle om sine hemmeligheder. Det gælder uanset hvilken lyst, man end måtte ha'.

Min hustru ved ganske udmærket, at regnfrakker og gummistøvler er et dagligt tilsætningsmiddel, som sikrer den gode præstation. Ikke at jeg ikke vil ha' sex uden påklædningen, men det er unægteligt noget, der virker. Hvis muligheden ikke er tilstede for at iføre sig noget, så bliver der talt om det i akten. Påklædningen er simpelt hen en naturlig del af vores sexliv, og jeg kan ikke erindre, at vi har misset chancen ret mange gange for at iføre os een eller anden form for påklædning i sengen eller i naturen, eller hvor vi nu har muntret os i regntøjet.

Jeg ved, at mange partnere vil være rædselsslagne for, at det kun er påklædningen, vi fetichister tænder og, og ikke personen inden i. Til det vil jeg sige; nej, forkert. Vi elsker jer lige så meget med, som uden påklædning.

Men i et forhold må man jo indrette sig efter hinanden. Tænk bare på tandpastatuben, som man måske glemmer at lukke efter brug. At slå brædtet ned efter toiletbesøg eller det snavsede vasketøj. Hvis man ikke kommunikerer omkring hinandens adfærd med disse ting på et tidspunkt i forholdet, så er det sikkert, at de issues nok skal bryde ud i lys lue - før eller siden.

Tillad mig at sammenligne regntøjet med disse ting. Man gi'r jo hinanden en vis plads til udfoldelse på mange områder - både de praktiske daglige ting men også de følelsesladede ting, som f.eks. sexlivet. Fetichpåklædningen er jo bare en "lille" del af et samliv, som efter min mening "bare" skal sælges på den rigtige måde og indkorporeres som så mange andre praktiske ting.

Måske vil nogen være meget uenige med mig. Men sådan ser jeg altså sagen.

Hvordan du så introducerer regntøjet over for din nye partner, vil jeg komme ind på næste gang, jeg skriver. Det bliver jo selvfølgeligt set med mine briller og den vil således blive meget subjektiv.

Og mange tak til gummijes for hans glimrende indlæg!

Lidt aveligt med alt det som blev smidt ud men hvade den samme angst da jeg bode hjemme så der røg nogen gange gummilegetøj ud som penis pumper og lidt latex shorts, men nu bor jeg i ejgen lejlighed nu.

Så jeg har en madse regntøj og gummi støvler og latex tøj også ,men syntes at man ikke kan leve uden det som du skriver, hvids jeg en dag får en kerste så smider jeg det ikke ud no way så må det briste eller bære.

Men god historie :-).