Det var i starten af 1980’erne. Jeg var lige fyldt 12 år en uge før, at vi skulle på efterårsferie. Om lørdagen var jeg på besøg hos min tante Jette i Virum. Jeg skulle sove der til søndag, da mine forældre skulle til noget fest og manglede barnepige. Jeg havde dog sagt, at det ikke var nødvendigt, men de mente ikke, at jeg kunne sove alene hjemme. Derfor skulle jeg være hos min tante hele weekenden.

Hun boede i et pænt rækkehus-kvarter, og jeg elskede at komme på besøg og lege i haven.  Jette havde aldrig været gift, ej heller nogen børn, så når man endelig kom på besøg, blev man rigtig forkælet.

Jeg havde taget mit gule sæt regntøj med. Det bestod af en gul regnjakke og gule regnbukser med seler – begge i mærket HH. Et skønt sæt og det duftede godt af gummiregntøj. Desuden havde jeg grønne gummistøvler med snøre og en orange sydvest. Jeg havde pakket regntøjet ned i min taske uden at nogen havde set det.

Lørdag formiddag blev jeg sat af hjemme hos min tante og vidste, at jeg først ville blive hentet søndag aften. Jettes rækkehus er med et dejligt stort bryggers, hvor hun tilbringer meget tid med at ordne sine grøntsager og frugt. Hun dyrker en masse frugt og grønt i haven – hun elsker at gå i haven. Derfor har hun også 3-4 par forskellige slags gummistøvler, regnbukser og regnfrakker. Når Jette går i haven, har hun næsten altid gummistøvler og regntøjet på. Jeg elsker at lege i bryggerset. I smug prøver jeg hendes gummistøvler og regntøj. Og denne weekend så det ud til, at det ville blive dårligt vejr, så jeg skulle rigtigt ud og prøve gummistøvler og regntøj, tænkte jeg.

Jette havde ingen anelse om, at jeg gik og smug kiggede på hende, når hun havde regntøjet på. Jeg havde aldrig tidligere haft mit regntøj og gummistøvler med, så jeg var lidt spændt på, om jeg kunne smutte i haven og lege uden at hun ville opdage mig i mit gule regntøjssæt. Oftest tog jeg dag også regnbukserne ud over regnjakken for at gøre det ekstra ydmygende.

Efter at være kommet ind i huset, satte jeg tasken ind på gæsteværelset, hvor jeg skulle overnatte. Der var allerede redt seng, så jeg stilede blot tasken på sengen og gik ind i stuen, hvor Jette havde dækket op til lidt boller og saftevand. Skønt, tænkte jeg.

Mens vi sad inde i stuen, kunne jeg ud af vinduet se, at det så småt begyndte at regne. Dejligt, tænkte jeg. Endelig får jeg mulighed for at komme ud i regntøj og gummistøvler, men Jette skulle bare ikke vide noget om det.  Jeg syntes, at det var flovt for store drenge at have regntøj og gummistøvler på udenfor. Det var forbeholdt de små drenge og piger – ikke de store seje drenge som mig. Men jeg elskede mit regntøj, og når jeg onanerede, så var det altid i regntøjet og gummitøvlerne.

”Jette, må jeg lige låne toilettet”, spurgte jeg.

”Ja, selvfølgelig må du det”, svarede Jette, og jeg rejste mig og gik derud.

Mens jeg sad derude, begyndte jeg at spille pik med tanken om, at jeg om lidt skulle i haven i regntøjet. Bedst som jeg sad og fantaserede, råbte Jette: ”Jeg har lagt dit tøj ind i skabet. Regntøjet og gummistøvlerne har jeg sat ude i bryggerset. Kommer du snart ind”?

”Ja ja, jeg kommer nu”, svarede jeg, mens jeg skyndte mig at klæde mig på. Fuck, tænkte jeg. Nu har hun set regntøjet. Hvad pokker skal jeg nu gøre? Nu kan jeg jo ikke rende i haven i regnvejret uden regntøjet. Pokkers også, tænkte jeg, mens jeg gik tilbage til stuen.

Hun kiggede på mig, da jeg trådte ind i stuen. Hun smilede og spurgte, hvad jeg dog havde lavet så lang tid derude på toilettet. Jeg blev knaldrød i hovedet og anede ikke, hvad jeg skulle svare.

”Prøv lige at høre her, Niels. Jeg er sundhedsplejeske. Og jeg ved godt, hvad drenge i din alder laver, når de er på toilettet i så lang tid. I har vel ikke alle sammen problemer med maven eller hvad I nu finder på af undskyldninger, når I sidder og onanerer og bliver opdaget, vel? Fortæl nu Jette her, hvad det er, som du fantaserer om, hvad der gør dig liderlig. Måske jeg kan hjælpe dig. Altså ikke med det rent sexuelle, men måske jeg kunne give dig nogle gode råd med på vejen. Det er trods alt det, som jeg bl.a. er uddannet til. Der findes mange unge drenge, eller unge mænd, som er meget frustrerede i deres teenage-år, og de har svært ved at forholde sig til det sexuelle, til deres egen lyst. Og det kan jeg bl.a. være med til at hjælpe dem med – hvad siger du? Fortæl mig så, hvad det går ud på!!!”, sagde Jette.

PAF, tænkte jeg. Her sidder min egen tante og har lige fortalt mig, at hun godt var klar over, at jeg sad og onanerede ude på hendes toilet. Hvad pokker skulle jeg gøre? Jeg forsøgte lidt spagt med, at jeg faktisk havde lidt ondt i maven, og det var derfor, at det tog lidt længere tid……og øh øh, sagde jeg.

Sludder, sagde Jette. ”Jeg ved mere, end du tror. Jeg har da se dig flere gange i bryggerset, mens du prøvede mine gummistøvler og mine regnfrakker. Jeg undrede mig tit over, hvorfor du kunne finde på at lege i bryggerset, men det var jo ikke så svært, når jeg kunne se, at du prøvede mit regntøj af. Fik du stiv pik af at have regntøjet på? Eller er det fordi, at det er dameregntøj, at du får stiv pik? Nå, hvad er det? Fortæl mig det, eller jeg bliver nødt til at fortælle det til dine forældre”.

”Puha, hvor skal jeg starte”, spurgte jeg og begyndte at græde.  Hun satte sig hen til mig, tog min ene hånd og beroligede mig med, at det trods alt var bedre at tale med hende om eventuelle sexuelle fantasier end de lige pludselig tog magten fra mig. Det havde hun desværre set alt for mange eksempler på. Jeg nikkede.

”Start med at fortælle mig, hvorfor du tænder på regntøjet, så kan vi altid komme tilbage til, hvorfor netop pigeregntøj og pige gummistøvler”, sagde Jette.

Jeg fortalte nu Jette, at jeg altid har elsket at gå i gummistøvler og regntøj. Selv i børnehaven elskede jeg at gå i regntøj og gummistøvler, også selvom vejret ikke var til det.  Jette sagde ikke noget. Hun nikkede blot flere gange. Hun skrev nogle ord op i hendes kalender, men ellers lyttede hun meget intenst og lod mig tale stort set hele tiden. Ind i mellem kom hun med nogle få supplerende spørgsmål, hvis der var noget hun ikke rigtigt forstod.

Jeg forklarede hende, at mine første gange, hvor jeg onanerede foregik i regntøjet, da jeg følte mig stærkt ophidset i regntøjet og gummistøvler. Jeg følte mig tilfreds i regntøjet. Jeg følte mig sikker, veltilpas og umådeligt velfornøjet i regntøj og gummistøvler. Altså liderlig, sagde jeg til hende. ”Ja ja, det forstår jeg udmærket. Videre – fortæl nu om det med pigeregntøjet og pige gummistøvlerne”, sagde hun.

Jeg måtte nu forklare Jette, at jeg tændte meget på tanken om at blive opdraget, strengt med tvungen regntøj og gummistøvler, og for at det skulle være ekstra ydmygende, så skulle opdragelsen finde sted i pigeregntøj og pigegummistøvler.  Hun nikkede forstående og spurgte: ”Er det sådan at forstå, at du gerne vil opdrages og tvinges til at have pigeregntøj og pigegummistøvler på? ”

”Ja”, svarede jeg straks.

”Og denne opdragelse skal også suppleres med, at du bliver sendt ud på gaden, f.eks. for at gå en tur, ud at handle eller lign. og altså bliver set af andre? Er det sådan at forstå, at en streng opdragelse samtidig skal udføres af en anden end dine forældre, f.eks. mig”, spurgte hun.

”Jah, altså måske ikke lige af dig, men æh øh……”, svarede jeg

”Men det kunne altså godt være mig eller en tredje person, bare ikke dine forældre?”, spurgte hun

”Ja, joh måske”, svarede jeg.

Hun smilede tilbage og nikkede eftertænksomt: ”Hvordan har du det nu, efter du har fortalt mig om dine fantasier?  Føler du dig flov eller hvordan?”

”Synes, at det er lidt flovt, men også rart at få snakket lidt om det. Ved ikke rigtigt, hvad jeg skal sige til det….”, svarede jeg.

Hun sad et øjeblik og tænkte.

Derefter rejste hun sig og gik om på den anden side af bordet og kiggede på mig. Jeg følte mig meget lille.

”Jeg synes, at det var rigtig flot, at du turde fortælle mig om dine fantasier. Nu får du 2 muligheder, men der bliver kun denne ene gang, og uanset, hvad du vælger, får dine forældre aldrig noget at vide. Det kan du trygt stole på”, sagde hun.

”Tak, det sætter jeg stor pris på”, sagde jeg.

”Nu kan du enten vælge at blive siddende, og så taler vi aldrig mere om den sag med dit regntøj og gummistøvler, dine fantasier osv osv. Aldrig nogen sinde, og jeg vil aldrig nogensinde fortælle det til nogen andre. Til gengæld skal du også holde dig helt væk fra at berøre mine gummistøvler og regntøj igen. Dit gule regnsæt og gummistøvler lægger du tilbage i tasken, og vi lader som om, at denne samtale aldrig har fundet sted. Er det forstået”, spurgte hun?

”Ja, det kan jeg godt forstå, men hvad er det andet, som du tænker på, at jeg kan vælge i mellem”, spurgte jeg?

”Eller også går du nu ud i bryggerset, tager dit tøj af. Du beholder dog dit undertøj på. Herefter tager du først din gule regnjakke på og dernæst dine gule regnbukser ud over regnjakken. Det skulle jo gerne virke lidt barnligt, som du godt kan li’ det. Når du er klar, kalder du på mig. Men herefter er du altså i gang med at få dine fantasier opfyldt, og du kan ikke længere træde ud af ”legen”. Når jeg nu vælger at udfylde det tomrum, som du konstant fantaserer om, så skal du også vide, at jeg lever hele din fantasi ud. Forstået?”, sagde hun og fortsatte: ”Jeg går nu ud i køkkenet med krus og tallerkner og begynder at vaske op. Så må du de næste par minutter se at finde ud af, hvad du vil. Og husk nu, at uanset, hvad du vælger, er der ingen, absolut ingen, der nogen sinde får noget at vide”.

Jette begyndte at samle krus og tallerkner sammen på bakken, hvorefter hun gik ud i køkkenet. Jeg blev ladt alene i stuen. Hvad skulle jeg gøre? På den ene side havde jeg jo fortalt hende om alt det, som jeg gik og fantaserede om. På den anden side, hvad nu hvis jeg mødte nogen, som jeg kendte, mens jeg var ude og gå en tur? Kunne jeg ikke bare skjule mig. Jo, tænkte jeg. Jeg skjuler mig da bare, jeg går ikke med ud og handler og hvem skulle jeg egentlig møde, som jeg kender her i Virum Jeg boede jo selv i Helsingør, såeh… Jeg kunne jo også altid bare aftage regntøjet sige, at nu ville jeg ikke være med mere. Slut, basta.

Jeg gik ud i bryggerset. Jeg tog mine jeans og min langærmede trøje af. Jeg stod nu kun iført strømper, underbukser og undertrøje. Jeg tog den gule HH regnjakke på, knappede knapperne men ikke helt op og dernæst tog jeg regnbukserne på med seler og smæk ud over regnjakken. Jeg mærkede straks, at jeg blev meget ”velfornøjet”. Jeg kaldte:

”Jette, så er jeg klar”, sagde jeg og ventede spændt.

Jette kom ud i bryggerset, og det var som om, at hun fuldstændig havde skiftet humør og attitude. ”Du er da langt fra klar”, sagde hun og rakte ind i bryggersskabet og udtog nogle orange smækregnbukser fra Ocean og en gul/brun dame regnfrakke fra Børmax. ”Her, tag det på og slå din egen hætte på regnfrakken op, så jeg kan binde den under hagen på dig. Det regner meget udenfor. Og regnfrakken har jo ingen hætte, så derfor skal du også have din sydvest på uden på regnjakkens hætte. Dernæst træder du ned i disse blå dame gummistøvler. Tror nok, at vi bruger samme størrelse. Forstået? Og se så at komme i gang”, sagde hun.

Efter at være klædt på i Jettes regntøj, lignede jeg unægtelig en regntøjspige. Jette havde selv taget en lakrød dameregnfrakke på, og et par gule gummistøvler samt en rød og hvid prikket sydvest.

”Jeg tror, at vi lige kan nå at komme ind til byen og handle. Vi skal bl.a. have købt dig noget regntøj, noget pigeregntøj, så du har dit eget pigeregntøj og ikke bliver nødt til at låne mit”, sagde hun smilende. ” I øvrigt har jeg en lille overraskelse til dig, min pige. Ja, fremover hedder du altså Nielsine, når vi er ude og handle eller andet. Og jeg skal nok følge med hver gang, så du her i starten ikke kommer til at stå alene og løbe fra dine pligter, min lille regntøjs Nielsine”, sagde hun og rettede på mit regntøj.

”Kom så. Vi kører nu. Eller vil du hellere tage bussen”, spurgte hun?

Jeg skyndte mig ud i regnen og over til hendes bil Jeg var død flov over regntøjet og helt sikker på, at alle kunne se, at jeg var en dreng i pigeregntøj og pige gummistøvler.

Kap. 2 – Indkøbsturen og overraskelsen.

Vi satte os ind i bilen. Hurtigt kunne man dufte det meget gummiregntøj og gummistøvler. Jette spurgte, om jeg også kunne dufte gummi’et og jeg nikkede. Hun grinede og sagde smilende til mig: ”Nu kører vi ind til en stor genbrugsforretning og får dig iklædt noget dejligt sødt pigeregntøj. Derefter kører vi ud og går en lille tur, og hvis du opfører dig ordentligt, så har jeg en lille overraskelse til dig. Det vil gøre dig rigtig glad og velfornøjet….”

Kort efter drejede vi ind på en lille parkeringsplads. Jeg var iført den gule/brune Børmax regnfrakke, orange regnbukser og blå pige gummistøvler. Min inderste regnjakkes hætte var bundet stramt med dobbeltknude, så jeg ikke selv kunne få den bundet op, men jeg ville være tvunget til at spørge Jette, om hun ville binde den op. Og ud over hætten havde jeg den blå sydvest, som også var bundet stramt under min hage. Jeg lignede godt nok en uartig regntøjspige. Jette smilede til mig og parkerede bilen. ”Nå, er du klar til at komme med tante Jette ud og handle? Og husk, du adlyder hele tiden og tiltaler mig hele tiden som tante Jette. Forstået? Og hvis du ikke gør som, der bliver sagt, så bliver det værst for dig selv”, sagde hun strengt.

Jeg nikkede og turde ikke rigtig gøre andet end at følge med hende. Vi trådte indenfor i genbrugsforretningen, og straks vi var kommet indenfor hilste hun venligt på den ene af ekspedienterne.

”Hej Margrethe”, sagde Jette.

”Hej Jette – kan jeg hjælpe dig med noget? Eller klarer du dig selv? Det plejer du jo”, grinede Margrethe.

”Og hvad med dig? Kan jeg hjælpe dig med noget”, spurgte Margrethe og henvendte sig til mig.

”Øh øh, jeg…..”

”Hun er med mig”, sagde Jette. ”Vi skal ned og kigge på lidt regntøj til hende, og bagefter skal vi have fundet hende et par dejlige varme luffer, halstørklæde og huer”.

”Nåeh, nu er jeg med. Du kalder bare, hvis du får brug for hjælp”, grinede Margrethe.

Jette trak mig ned til dametøjsafdelingen og begyndte at finde nogle dameregnfrakker frem. Der var mange på bøjlestangen, og Jette forlangte, at jeg skulle prøve dem alle sammen, som hun lagde frem. Der var både lakrøde, laksorte, lakgrønne, lakblå og lakgule regnfrakker i forskellige udformninger. Nogle med hætter og nogle uden men med tilhørende sydvest. Og hver gang forlangte hun, at jeg skulle gå op og ned af gangen, så hun rigtig kunne se regnfrakken på mig. Jeg følte mig totalt ydmyget, men gudskelov var der ikke andre i forretningen.

”Her, prøv denne her flotte stribede blå regnfrakke. Er den ikke bare smart”, sagde Jette.

Jeg havde lige taget en lakgrøn Børmax regnfrakke af og stod med den i hånden, da døren ind til forretningen gik op. Og ind kom 3 piger på 13-14 år. Jeg kunne høre på dem, at de var ude og handle noget ”fest-tøj”.

Jeg skyndte mig over bag et tøjstativ. Jeg lagde den lakgrønne regnfrakke op på stativet. Her stod jeg iført en gul regnjakke, hvor hætten var snørret stramt under hagen. Ud over regnjakken havde jeg først mine egne gule smækregnbukser og dernæst Jettes orange Ocean smækregnbukser. Og sidst men ikke mindst hendes lakblå højhælede gummistøvler. Jeg var totalt flov og udstillet som regntøjspige.

Pludselig kaldte Jette:  ”Niels, hvor er du henne”, og hun kaldte så højt, at pigerne kiggede over mod os.

”Se nu at komme herhen, så du kan prøve disse flotte regnfrakker, som jeg har fundet til dig”, sagde Jette. Jeg blev helt rød i hovedet, men turde dog ikke gøre andet end at komme frem fra mit skjul og gå tilbage til Jette. Pigerne kiggede interesseret over til os og begyndte at fnise. Jeg kunne tydeligt se, at de helt stoppede op med at shoppe og begyndte at komme over mod os for at kigge nærmere på min opdragelse.  Og lidt efter stod de lige ved siden af os og kiggede på et tøjstativ, som de tydeligvis ikke var spor interesseret i. Jeg var totalt flov og ildrød i hovedet.

”Her, tag denne flotte regnfrakke på, så jeg kan se, om den passer dig”, sagde Jette. ”Hvad siger I piger? Er det ikke en flot regnfrakke? Har I også noget regntøj derhjemme”?

”Nej, vi gider ikke gå i regntøj. Det er kun for pattebørn”, sagde den ene af pigerne og grinede. ”Hvorfor har han pigeregntøj på?”

”Det er fordi, at han bedst kan lide at gå i pigeregntøj, ikk’ Niels?”, sagde Jette. ”Kom herover, Niels, og hils på de søde piger. Jeg tror, at de er på samme alder som dig. Er der nogle gode legepladser her i nærheden? Niels vil nemlig gerne ud og lege, gynge og lege  i sandet”, fortsatte Jette.

Pigerne grinede endnu mere. Den anden pige sagde, at ” så er det jo godt, at han har regntøj på” grinede hun og fortsatte: ”Men det ser da utroligt barnligt ud med det regntøj og hvorfor skal han have flere sæt regntøj på?”, spurgte hun interesseret.

”Det er for at jeg kan være sikker på, at han ikke render væk i utide, og så bliver han altid så velopdragen, når han er iført pigeregntøjet”, sagde Jette.

”Han ser altså spøjs ud i alt det regntøj”, sagde hun igen. ”Har han også regntøj og gummistøvler på i skole og sådan noget…..”, spurgte hun.

”Ja, det er faktisk sådan, at fra den 1.oktober til og med den 31.marts skal han altid have gummistøvler, regnbukser og regnfrakke på hver dag uanset vejret. Hele vinter halvåret er påklædningen regntøj og gummistøvler. På den måde ved jeg, at han med sikkerhed hører efter, hvad der bliver sagt til ham. I september og i april skal han også have regntøj og gummistøvler på, hvis det er koldt om morgenen eller det regner eller lign. Og når han fra morgenstunden har fået regntøj og gummistøvler på, så gælder det for hele dagen. Han må ikke tage det af uanset vejret. Når han så kommer over i fritidsklubben, så har han et andet regnsæt hængende. Så skifter han sit skole regntøj ud med sit fritidsregntøj, der består af 2 par grønne smækregnbukser og 2 gule regnjakker, grønne gummistøvler og en gul sydvest. Desuden har en gul/brun børne elefant hue, som han også skal have på hele vinterhalvåret, når han er ude og lege. Jeg har det bedst med at vide, at han ikke griser sig til, derfor har han masser af regntøj og gummistøvler. Hvad med jer, piger? Går I aldrig i regntøj og gummistøvler? Eller er I blevet for gamle til det”?, spurgte Jette.

Nu grinede pigerne og sagde, at de aldrig kunne finde på at gå i regntøj mere. Det var kun for små børn, og det ville være dødflovt at blive set af sine venner iført regntøj og gummistøvler.

”Jamen, det er sundt at have regntøj på. Så kommer man altid ud og får en masse frisk luft”, smilede Jette.

”Vil det sige, at han næsten altid har regntøj på”, spurgte én af pigerne.

”Ja da, på den måde kan jeg bedst kontrollere ham. Hvor er I for resten på vej hen”?

”Vi skal faktisk i biografen her senere kl. 16. Vi har fået billetter til den nye Bertram-film. Den hedder 3 engle og 5 løver. Den skulle være vildt sjov”, sagde den ene af pigerne.

”Gud, det var da en god idé – det kunne da være, at Niels og jeg også skulle køre en tur i biografen og se film”, sagde Jette. ”Men først skal vi have iklædt Niels i noget pigeregntøj. Hvad siger I, piger? Hvilken regnfrakke vil klæde ham bedst – den grønne eller den blå? I får lov til at vælge, hvilken regnfrakke han skal have på. I kunne jo også vælge den lakgule”.

Pigerne stod og kiggede lidt. ”Så skal vi først lige se ham i begge regnfrakker, før vi kan vælge”.

”Niels, prøv lige at tage den grønne regnfrakke på og gå en tur op og ned af gangen, så pigerne kan se dig an”, sagde Jette. Og som sagt, så gjort. Jeg var rød i hovedet af skam.

”Skal han ikke også have en hue på? Og en sydvest? Det vil sikkert klæde ham”, sagde den ene af pigerne.

”Jo da, skynd dig ned og find ham en flot børne elefanthue”, sagde Jette. ”Kom hen til Jette og få den blå regnfrakke på, og gå så op og ned af gangen igen”.

Den ene pige kom tilbage med en rød pige elefanthue, rødt halstørklæde og røde HH luffer. ”Her – dem skal han da også have på.”.

”Nå, har I besluttet Jer”, spurgte Jette.

”Kan han ikke bare tage dem begge to på? Så kan han jo skifte lidt til blå og lidt til grøn regnfrakke”, sagde de og grinede.

”Jo selvfølgelig kan han da have begge regnfrakker på”, smilede Jette. ”Og tak for hjælpen. Kom Nielsine, nu tager vi alle regnfrakkerne op til kassen sammen med huen, halstørklædet og lufferne. Du skal nok blive én flot regntøjspige, som jeg kan være stolt af”.

Jette samlede de ca. 12 regnfrakker sammen og gik op mod kassen. Undervejs i børnetøjsafdelingen fandt hun 2 andre børne elefanthuer i henholdsvis gul og grøn, samt 2 halstørklæder i grøn og blå.

”Hold da op – det var da ellers ikke så lidt”, grinede Margrethe og gik i gang med at tælle det hele sammen.

”Ja, og de 2 regnfrakker han har på, har jeg prissedlerne her”, sagde Jette og rakte dem over til Margrethe.

”Så bliver det 385,- kroner”.

”Og da han ikke selv kan betale, så må jeg vel. Han kommer godt nok til at arbejde meget hos mig, indtil alle pengene er betalt tilbage. Det bliver meget havearbejde i regntøj og gummistøvler”, grinede Jette, hvorefter vi forlod forretningen medbringende adskillige poser fyldt med regnfrakker til piger/damer.

”Nå, så må vi jo hellere køre til stationen, så vi kan tage toget ind til biografen”, sagde Jette. ”Jeg tror, at det bliver rigtig godt for dig at komme i biografen og blive set i dit nye pigeregntøj, og hvis vi er heldige, så møder vi sikkert pigerne igen”, grinede hun.

”Kom så, sæt dig ind i bilen” sagde hun og rettede hurtigt på min lak grønne regnfrakke. Inden under sås tydeligt den blå regnfrakke. Jeg var totalt flov. Jeg lignede en uartig regntøjspige.

Kap. 3 – Biografturen.

Hej, Du skriver med sort tekst på sort baggrund.  Mvh. Salten3