Jeg er lige begyndt at date en rigtig sød fyr. Denne historie handler om hvad der skete en aften jeg havde været på besøg hos ham.

Det havde været en dejlig aften hos ham, vi havde spist og hyggede os. Da jeg skulle til at gå begyndte det at regne helt vildt. Jeg havde selvfølgelig glemt at få noget regntøj med, men på den anden side boede jeg ikke så langt derfra. Så jeg tænkte at jeg sagtens kunne nå hjem blot iført min jakke og kort nederdel - jeg kom jo lige fra kontoret.

Min date var af en noget anden opfattelse. Da han så jeg var på vej ud i regnen uden regntøj standset han mig og sagde at jeg kunne låne noget af ham. Jeg kiggede på det grønne fiskersæt han havde hængende i entreen. 

- Du får mig altså ikke ned i det regntøj der! sagde jeg kækt.
- Hvorfor ikke?
- Jeg vil ikke ligne en fisker når jeg går på gaden - uanset hvor meget det regner.

Lige pludselig ændret hans udtryk sig og han sagde i en bestemt tone

- Det bliver vi flere om at bestemme!, Forstået?
- Yes, Sir røg det ud af mig.

Hvor kom det fra? Jeg havde jo lige tidligere på aften fortalt at jeg som afdelingsleder absolut ikke tog imod ordre fra nogle.

- Godt så fik vi det på plads. Stå rør!
- Yes, Sir

Som i trance skyndte jeg mig at få hænderne på ryggen og sprede benene og rette ryggen.

- Smukt. Sagde han og holdt mig blidt på hagen og smilte et lumsk smil, som jeg ikke vidste hvad skulle betyde. - Nu bliver du stående her, mens jeg finder noget passende regntøj frem.

Jeg ved ikke hvorlænge han var væk. Men jeg følte en underlig følelse i mellemgulvet og lidt længere nede - en rar kilden. Hvad havde jeg rodet mig ud i?

Da han kom tilbage havde han to sæt regntøj med, begge i en kraftigt kvalitet som jeg ikke havde set siden min barndom. Det var en orange kedeldragt og det andet var et par gule smækbukser med tilhørende anorak.

- Du får mig ikke til at tage nogle af dem på! røg det ud af mig.
- Hvem har givet dig lov til at tale?
- Sorry, Sir, Skal ikke ske igen Sir.
- Godt!
Han fortsatte
- Nu kan du vælge mellem disse to sæt regntøj.
- Ingen af dem!
- Hel sikker?
- Ja!
- Godt så bestemmer jeg at du skal have det orange på.

Jeg blev helt rædselslagne - skulle jeg gå på gaden i en orange overall. Jeg som var kendt blandt vennerne som en tjekket pige altid i smart tøj, selv når det skal være causal. Tænk hvis der var nogle af mine venner der så mig. 

- Sir, må jeg sige noget? Sir
- Ja, det må du gerne
- Sir Jeg vil gerne bede om at få det gule regntøj på, Sir
- Ikke tale om! Du havde chancen for at vælge og du nægtede at dem begge.

Den orange kedeldragt var forfærdelig og det gule sæt var heller ikke særligt fikst, men dog bedre. Jeg ville gøre alt for at slippe for den orange kedeldragt.

- Sir jeg bønfalder dig må jeg ikke nok få det gule på Sir.
- Hvorfor skulle jeg lade dig bestemme nu, når du ikke ville lige før?
- Sir, Jeg vil gøre hvad som helst for at undgå den orange kedeldragt, Sir
- Hvadsomhelst?
- Yes, Sir
- Godt, så siger vi det. Det bliver det gule regnsæt.

Jeg tog min nederdel og jakke af, så jeg kunne tage regntøjet på uden af krølle mit tøj. Jeg skyndte mig at tage det gule regntøj på. Det føles nu meget rart, når det kom på. Det var bomuld belagt med PVC. Da regntøjet var kommet på indtog jeg igen rørstilling. 

- Hvordan føles det?
- Sir, Godt , Sir.
- Det var godt - det var også meningen. Det skal jo være rart for dig at gå på gaden i regntøj.

Han skulle bare vide hvor pinligt det ville være hvis jeg mødte en af veninderne på vej iført regntøj.

- Nu må vi se om du har taget regntøjet rigtigt på.
- Sir Ja, Sir.

Mens jeg stadig stod rør, kiggede han grundigt på mig og mærkede efter om bukserne sad rigtigt. Han tog fat i selerne og løftet i dem. De sad pænt stramt så det kildede lidt i skridtet da han løftede i selerne.

- Det sidder jo ganske pænt på dig. Du bliver ikke våd når du cykler hjem.
- Sir, Tak, Sir.
- Nu må du gerne cykle hjem.
- Sir, Javel, Sir.

På vej ned af trappen var jeg virkelig nervøs og alle mulige tanker løb igennem mit hoved. Hvad nu hvis jeg mødte nogle af veninderne, kollegaer, venner?. Da jeg stod ved døren stoppede jeg op et øjeblik. Det her var muligvis ydmygende, men også lidt frækt. Det killede nede mellem benene. Men jeg tog mig sammen og rettede på hætten og gik ud af døren for at tage min cykel og cykle hjem. Lige ude foran døren kiggede jeg mig til begge sider for at sikre at ingen så mig. Heldigvis var der ingen i gaden jeg kendte.

Efter jeg havde cyklet lidt gik det op for mig hvor rart det føltes at cykle i regntøjet. Det føltes dejligt varmt uden at være svedigt. Jeg glemte helt hvordan jeg så ud og holdt op med at bekymre om der var nogle jeg kendte der så mig.

Da jeg var nået cirka halvvejs hjem besluttede jeg mig for at blæse på om nogle så mig og kører en lille omvej.

Vel hjemme foran min hoveddør stillede jeg cyklen og blev noget overrasket da jeg ville tage min nøgler i min dametaske der lå i posen ved siden af min pænt sammenfoldet nederdel og jakke. Der var alt muligt andet end nøgler i den taske. Pung, mobiltelefon, lip-gloss, you name it, men ingen nøgler. Først blev jeg desperat, men så kom jeg i tanke om mobiltelefonen og at det nok var min date der havde lavet et nummer. Straks ringede jeg til ham.

- Ja!, sagde med bestemt stemme.
- Sir, mine nøgler er væk, Sir, fik jeg fremstammet.
- Nej, dem har jeg, så bare rolig.

Puu ha, tænkte jeg, så har jeg i det mindste ikke smidt dem væk.

Jeg kommer over til dig, lige om lidt med nøglerne, meddelte han mig kort og lakonisk og fortsatte, når jeg kommer har du været i kiosken og købe to øl og en pose chips.

Klart nok tænkte jeg, lige indtil det gik op for mig at jeg stadig var iført det gule regntøj.

- Det gør jeg simpelthen ikke, udbrød jeg.
- Jeg kan ikke lide din tone, svarede han og fortsatte, du vil altså ikke have dine nøgler?
- Sir, Undskyld, Sir.
- Jeg troede vi havde en aftale, om at du ville gøre hvad som helst for at slippe for den orange kedeldragt. Jeg har holdt min del af aftalen, vil du nu ikke holde ord?
- Sir, Nej, Sir, skyndte jeg at fremstamme, jeg skal nok gøre som du siger.
- Godt, det glæder mig - vi ses om lidt, sagde han og afbrød samtalen.

Pinligt bevidst om at jeg var iført gult regntøj og gummistøvler med en pose i hånden gik jeg ned mod min lokale kiosk, som jeg tit handlede i. På vej ind ad døren tøvede jeg et øjeblik. Tænk hvad de ville sige når de så mig iført gult regntøj - jeg som altid, selvom søndagen, var smart klædt på. Når men der var ikke noget at gøre hvis jeg ville gøre mig håb om at komme ind i min lejlighed i aften måtte jeg hellere se at få købt de øl og chips.

Med hætten godt op om ørene gik jeg ind i kiosken og målrettet ned i det hjørne hvor køleskabet med de gode øl var. Heldigvis viste jeg at chipsene var på vejen tilbage til kassen. Oppe ved kassen rakte jeg varene frem i håb om at manden bag disken ikke genkendte mig.
- Goddag, det regner ikke her inde så du kan godt tage hætten ned, sagde kiosk-manden, som jeg desværre kun kendte alt for godt, og han kendte også mig.

Jeg blev helt rød i hovedet af flovhed og skyndte mig at tage hætten af.

H- vor ser du godt ud som sædvanligt - klædt på til lejligheden, fortsatte han.

Ville han dog ikke bare slå varene ind på kassen og lade mig betale, så jeg kan komme videre. Men det ville han øjensynligt ikke.

- Sikke et fint sæt regntøj du har på. Det er ikke tit man ser rigtigt regntøj her i storbyen.

- Ud af øjenkrogen så jeg lige en mørkegrøn regn-anorak hænge og dryppe over døren til baglokalet. Da jeg kiggede efter så jeg at der også hang er par smækbukser i samme og kvalitet. Så han havde også været ude i regnvejret iført kraftigt regntøj.

- Ja, man må jo klæde sig på til vejret. Og så gør det jo heller ikke noget at man gør lidt ud af det og tager en ordentligt kvalitet regntøj på, som kan holde en tør, fik jeg sagt lige så kækt. Det lød jo fuldstændigt som om jeg havde en stor garderobe fyldt med gummi-regntøj der hjemme og som jeg nyder at gå i det.

- Det har du helt ret i. Det er derfor vi er nogle som stadig holder fast i det kraftige gummi-regntøj og ikke har overgivet os til nylon og gore-tex, svarede kiosk-manden og forsatte, faktisk har alle ansatte her i kiosken det sådan.

Lidt underligt tænkte jeg, men sagde ikke noget. Skyndte mig at betale og gik ud af døren. Uden for regnede det stadig kraftigt, så hætten kom hurtigt på plads. På vej hjem holdt jeg ikke så meget øje med hvem der så mig, som jeg havde gjort tidligere. Jeg synes stadig det var lidt pinligt, men kunne mærke at jeg nød følelsen af gå tør ignnem byen. 

Da jeg drejede ned af gaden jeg bor i, kan jeg se min date stå ved min gadedør iført mørkegrønt regntøj og sorte gummistøver. Da jeg kom lidt tættere på så jeg at det var en meget kraftigt kvalitet og at han havde en sou-vest på. Han så ret fræk ud.

Vores øjne mødtes og han smilede skælms til mig. Jeg blev helt varm indeni. Han stod klar med nøglerne og låste os ind da jeg, efter hvad der føltes om en evighed, kom hen til ham. 

- Nå, var så slemt at gå igennem byen iført ordentligt regntøj? spurgte han med et skævt smil lige da vi var kommet ind i entreen.

Jeg nærmest smid poserne og kastede mig om halsen på ham og vi kyssede i meget lang tid. Det må have været et ømt syn som vi stod der i vores regntøj og omfavnede hianden. Kysene blev mere og mere hede og til sidst udviklede det sig til regulær sex. Det var det frækkeste jeg nogensinde havde oplevet og jeg kom i den største orgasme jeg nogensinde har fået.

- Jeg tror det besvarer dit spørgsmål, sagde jeg da jeg var kommet igen, hvortil han blot smilede og nikkede.

Da han var gået kom jeg tanke om de to øller og posen med chips og begyndte at grine. Det var et rigtigt godt påskud til at få mig til at vise mig frem i regntøjet - jeg holdt straks endnu mere af ham.