En gammel novelle, som gummislav skrev tilbage i 2015, på opfordring. Den er skrevet på baggrund af en bladning af sandhed og fantasi. Håber I vil tage godt imod den.

“Rejsen”

Af: gummiboy ©
Det er fredag, og jeg kom allerede hjem, fra arbejdet, kl. 14. Nu er det weekend og jeg har også taget et par feriedag, for at slappe lidt af. Først onsdag morgen, skal jeg igen møde i butikken.
Har ikke noget specielt, der skal nåes, men bare lagt et par løselige planer for de kommende dag. En tur til en grænsebutik i Flensburg, Tyskland og ellers slappe af foran TVet. I aften er der fodboldlandskamp i Parken, mellem Danmark og Albanien. Og så er der den nye film, om EM 92, som jeg kan søndag, kan se i Lido Biografen.
Det regner udenfor, men det tænder mig bare mere. Chancen for at komme i mit kraftige regntøj og et par af mine mange gummistøvler – elsker det. Der er ikke nogen, der kender til min fetish, men når det regner, skal den også udnyttes. De pinkrosa Hunter gummistøvler har stået lidt gemt, i entréen, men gulvmåtten skulle rystes, og nu ligger de væltet op af det matte glas i hoveddøren. Inde i stuen, ligger der 3 sæt kraftigt regntøj – 2 fra HellyHansen (Orange+Hvid) og 1 fra Ocean (Gul)... jo, det skal vel også luftes de næste dage.
I går modtog jeg den nye cb6000s, som jeg havde bestilt på nettet. Jeg finder den frem, og får den monteret, og da den er på, sidder pikken godt og sikkert i et plastikbur, med en hængelås – perfekt!

Afsnit 1:

PCen er tændt og jeg har netop konstateret at der ikke er kommen nye mail. Vil så lige se, om der er nyt på www.regnfrakker.dk. Og efter få øjeblikker, er øjnene faldet på “SlaveFarmen” og de mange flotte billeder – kender de fleste fra de mange tidligere besøg. Lige en drøm for en rigtig gummiregntøjsslave, og ikke længe efter er tankerne helt væk.
Hører en bil holde på P-pladsen udenfor – ser ud i entréen. Jeg skimter den yngre kvinde, fra det kærestepar, der i sidste weekend flyttede ind i nr. 59, som er nabolejligheden.
Kan se hun standser op og kigger på min dør – jeg tænker, det måske er navneskiltet, hun ser på, for at se hvad “manden” i nabolejligheden hedder – synes det ligner et smil, som jeg kan skimte igennem døren, og så går hun vidre til nr. 59. Åhhh NEJ!! ... mon hun så, de pinkrosa Hunter gummistøvler? Direkte op af dørens lettere matte glas, ses de tydligt udenfor! Jeg hilste på kæresteparret, onsdag eftermiddag, hvor de bl.a. sprugte til min familie, og fortalte at jeg var single.
Da hun er forbi, springer jeg hurtigt hen, for at tage dem væk, fra ruden – nå så meget for at holde det hemmeligt for naboen!! Håber ikke at gå ind i hende lige med det samme. Hvad skal jeg svare, hvis hun spørger hvorfor jeg har damegummistøvler i entréen?
Ser ned på mine Hunter gummistøvler og tager dem på og kigger i spejlet. Hmm... jeg elsker de gummistøvler - selvom eller måske netop, fordi de er tøset. Hvor er de flotte og sexy. Pludselig høres en “swits””, som er lyden fra min pc, når der er en messenger-besked på www.regnfrakker.dk.
Jeg går straks ind til PCen og ser at det er fra Sir Rubber: “Er slaven fristet til at blive gummiregntøjsslave på SlaveFarmen?!”
Wooouuuh!! – hvad nu, har Sir Rubber aflæst mine tanker?
Det har jo netop længe været den store drøm. Men det kan jeg jo ikke svare!!!
Sidder her med hænderne på tasterne, men kan ikke få nogen smart sætning frem, og pludselig lyder der endnu et “swits”.
- “Hehe... nå, hvad siger så slaven, der har været inde på sitet, mere end 200 gange, den seneste uge (smiler)”, skriver Sir Rubber. Skynder mig at skrive:
- “Ja, SirRubber, Deres site, er meget tiltrækkende, for mig. Er nysgerrig efter, hvad der sker på SlaveFarmen, og har en flere gange drømt, om at se den, som Deres gummiregntøjsslave, men har aldrig haft modet.”
- “Kom til SlaveFarmen! Så vil jeg gøre gummiboy til en rigtig god og lydig gummiregntøjsslave!”, skriver Sir Rubber.
Hjertet sidder helt oppe i halsen og hamre voldsomt – hvad var det lige jeg skrev! Ojj.... hvad har jeg da gjort. Men det var jo sandt!
Med høj puls og rystende hænderne ryster svare jeg på alle Sir Rubbers spørgsmål, og langt mere ærligt, end jeg nogensinde tidligere, har kunne være overfor mig selv!
Fortæller om min samling af udstyr: regntøj, gummistøvler, latex, leder og diverse slaveudstyr og Sir Rubber, får alt af vide om slavedrømmene. Offentlig ydmygelser i regntøj, gummistøvler, bondage, om at være ejet som 24/7 gummiregntøjsslav, ydmyget, straffet på alle mulige og kinky måder. At blive opdraget, til en perfekt kinky gummiregntøjsslave, der ønsker at lyde og tjene Sir Rubber som SlaveFarmens laveste rangerede husdyr.
Sir Rubber sørger for at tryldebinde mig, og jeg er blevet voldsomt opstemt og som i en trance meget kinky. Og den ene bekendelse kommer efter den anden, kommer. 3 timer og 25 minutter efter logger Sir Rubber ud og “Messenger-lampen” er gået fra “gul” til “grå” som tegn på at Sir Rubber er gået og aftalen er lavet.
Jeg sidder med øjnene fæstet på den sidste sætning fra Sir Rubber: “Præcis klokken 11:45 og bliv stående på venstre side af hovedtrappen foran, Örebro Centralstation, klædt som aftalt og vent på Sir Rubber,.”
Hvad har jeg gjort!!?! Og hvordan gik det til, at jeg nu har betalt en togbiller helt fra Vejle i nat og frem til Örebro, til imorgen formiddag? Det gik så hurtigt! – Nu sidder jeg her med billetterne, netop printet ud!
Det er helt umuligt at tænke klart, og er så liderlig, at ønsket er at det kan fortsætte længe endnu. Det er godt at cb6000s fortsat er monteret! Er både nervøs og spændt, men også vildt liderlig ovenpå det der er sket.
Aftenens landskamp starter kl. 20.45, men den landskamp kommer ikke til at køre på mit TVet i aften. For kort før kampen fløjtes igang, ligger jeg i sengen... det er svært at falde i søvn, og tankerne køre rundt i hovedet. Så langt om længe falder jeg i søvn, for kun kort efter at høre vækkeuret kime. Kl. er 01:30 og det er nu gummiboy må op, for at nå at gå de ca. 3 km, til banegården.

Afsnit 2:

Er helt rundt på gulvet – mega træt og samtidig voldsomt liderlig, stadig med cb6000s, som jeg har besluttet at beholde på. Men må vågne, og tager en tur under bruseren. Det hjælpe kun lidt, men nok til at jeg kan husker hvad Sir Rubber forlangte. Påklædningen skulle være som et af de billeder jeg havde lagt ud på min profil, på www.regnfrakker.dk.
Skal være total nøgen og så tage det hvide sæt HH omvendt på, med jakken inderst og smækbukserne yderst. Husker at lægge det lille bundt med nøgler til hængelåsene, i jakkelommen, så det er godt gemt. Derefter skal det næste sæt på. Det orange sæt HH regnsæt, skal på, normalt, men igen med smækbukserne uden på jakken. Det sidste sæt kraftige regntøj, er det gule Ocean, som bliver det yderste. Igen skal jakke, være uder smækbukserne.
Så kommer slavehalsbåndet på. Det ca. 6 cm. brede slavehalsbånd, låses med en lille hængelås. Sir Rubber vil have hundesnoren skal være monteret, nå vi mødes, så den kommer på, og stikkes ned, så den hænger mellem det hvide og orange HH regntøj, og for at skjule hundesnoren. Forsøger at lyne helt op, og knappe godt til, for at skjule slavehalsbåndet, samt at jeg har mere end ét sæt regntøj på. Jeg ser mig i spejlet – OKAY – er meget gul, men er ud i mørket, og kan se det stadig regner, så det skal nok gå.
Nu skal de pinkrosa gummistøvler på. Sir Rubber vil have jeg møder op, med bukseben nede i gummistøvlerne, men da jeg ser i spejlet, mister jeg modet! Jeg kan ikke gå sådan gennem byen!! Hvad gør jeg – har jeg noget at tage uden på og går ud på badeværelset for at se i skabet? Jeg kommer til at se på væggen, hvor uret viser 01:59, og jeg skulle være gået.
“ÅHH... kom så af sted”, vrisser jeg af mig selv, og hurtigt tager jeg billetterne, samt én 100 kroneseddel og udskriften af samtalen med Sir Rubber og stikker i lommen. De 100 kr. er til lidt morgenmad på turen, og så skynder jeg at tage i de pinkrosa Hunter. Jeg vælger at folde benene, til de to inderste sæt regntøj, og stikke dem ned i støvlerne, og trækker de gule unden på, og knapper dem så buksebenene sidder fint, men også skjule det meste af støvlerne.
Det regner fortsat lidt, men nede i byen, er der fortsat mange på gaden. Jeg løber lidt og krydser over, for at komme ind på banegården. Lige som jeg runder det sidste hushjørnet op mod banegården, løber jeg direkte ind i en ung pige, som jeg kommer til at skubbe hårdt, så hun er ved at falde bagover, medens jeg falder fremover. Jeg gribe ud efter hende, og trækker hende tæt ind til mig, så hun kommer til at ligge oven på mig. Hun skriger at jeg skal fjerne mig, og råber at jeg er et pervers svin, og jeg slipper øjebliklig af skræk. Hun er sammen med 2 andre piger og det hiver deres veninde op på benene igen. Jeg er helt paff, og råber “undskyld – undskyld – undskyld, jeg så jer ikke!”
Men pigen jeg havde løbet ned, sparker mig hårdt i sidden, og råber at jeg er en perværs gule gummisvin, og så endda i et par lyserøde gummistøvler, håner hun. Jeg forsøger at komme på benene, medens pigerne skubber og spytter på mig, og netop som jeg kommer op på det ene knæ, er der én af pigerne, som brækker sig ud over mig. Straks holder pigerne op med at skubber, og da pigen er færdig med at tømme sig over mig, ser hun op mod de andre og bøvser højt og alle pigerne begynder at grine og sætter i løb væk. Jeg kommer op at stå, og ser mig om. Uret viser 02:32 på banegården, og jeg løber ind og når lige op på peronen, hvor toget til København allerede står. Jeg springer ind af den første vogn, og dørerne klapper i bag mig.
Nu er kl. 02:36 og toget ruller ud af Vejle Banegård, med retning mod Københavns Hovedbanegårde, hvor toget er fremme kl. 05:37.

Afsnit 3:

Jeg går direkte ind på toillet, for at inspecere, hvordan jeg ser ud. Jeg er våd og har nogle efterladenskaber fra pigens bræk og lugter ikke godt. Vel en blanding af spiritus og øl og noget madrester klister til regntøjet. Tager en hurtig beslutning. Af med gummistøvlerne og smækbukserne og skylder de gule smækbukser, i den lille håndvask. Så hænger jeg dem op på en krog, og tager også den gule ocean regnfrakke af, for også at skylde den så rent som muligt, og hænger den op ved siden af.
Ohh-shit! Hvad har jeg da rodet mig ud i? Jeg kan jo ikke blive siddende her hele vejen! Pludselig banker det på døren, og det er konduktøren, som vil se billetter. Jeg tager noget papir, og tørre det dryppende regntøj, og få hurtigt regnfrakken og smækbukserne på igen og åbner døren og rækker billetterne frem. Han ser overrasket ud, og kigger op og ned af mig og smiler, medens han tager imod papirerne jeg rækker frem.
Jeg vender mig om, for at smide det papir, der er faldet ud af skraldespanden op. Shit! – jeg har ikke fået mine gummistøvler på. De står ved ydervæggen. Jeg vender mig rask rundt, for at skærme for dem, men det var for sent.
Konduktøren står længe og bladre i mine papirer, og kigger så på mig igen, men til sidst skanner han så billetterne, og rækker mig papirerne igen. SHIT!! Øverst ligger udskriften fra www.regnfrakker.dk, med beskrivelse og billeder fra Sir Rubbers site om SlaveFarmen.
- “God tur, og sørg nu for at få buksebenene ned i gummistøvlerne!”, siger han med et skævt smil, og gør dermed klart at han har set, hvad der står på papirerne.
- “Ja, tak Sir, skal jeg huske”, siger jeg straks og bliver totalt mørkerød i hele hovedet, og smækker døren i igen!
Shit-shit-shit! Det her havde jeg slet ikke gennemtænkt! Drømmen om at skulle være gummiregntøjsslave, har altid staret med at jeg er blevet afhentet i en bil, og så derefter være 24/7 slave for Sir Rubber.
Men jeg er først nået forbi Middelfart! Jeg har slet ikke bevæget mig, så usynlig som jeg havde troet. Hvad gør jeg nu? Næste stop er Odense! Skal jeg hoppe af? ... men hvad så? Jeg har jo ikke en returbillet, før tirsdag eftermiddag, fra København til Vejle. Nej, nu kan der vel ikke gå mere galt, og det er jo stadig nat, så der er næsten ikke nogen passagere med.
Jeg tager gummistøvlerne på – overvejer det et øjeblik – men vælger så at stikke buksebenene ned i gummistøvlerne, og åbner så døren, for at gå ind og finde en siddeplads.
Da jeg når ind, i vognen, og ser 3 personer, hvor kun den éne ser op fra sin METRO gratisavis og smiler. De 2 andre sidder og småsover. Jeg finder en fri “4-sæde”, så jeg kan sidde lidt alene, og sætter mig helt over mod vinduet.
Resten af turen, bliver jeg siddende og forsøger at falde i søvn. Der sker ikke meget på turen, hvor 1 står af i Slagelse og først i Roskilde, er der 1 der står på.
Vi når frem til Hovedbanegården, netop som klokken er 05:37, og konduktøren står på peronen. “God tur til Farmen”, siger han, da jeg går forbi ham. Jeg nikker og smiler og skynder mig videre op mod trapperne, og ind i Hallen og væk fra peronen.

Afsnit 4:

Nu skal jeg have ca. én timer til at gå, før toget til Mjölby afgår kl. 06:36. Jeg er meget sulten og må have noget morgenmad. McDonald har åben, og jeg tænker at de nok har set mange “mærkelige” typer, så jeg tager mod til mig, og køber en “MorgenmadsMenu” til 35,00 kr. Så finder jeg et stille hjørne af Hallen, hvor der er en ledig bænk. Alt gik fint, og kun et lille smil, på ekspedientens mund, røber at han har set min specielle påklædning.
“Ahhh!” siger jeg højt og læner mig tilbage på bænken. Den kop kaffe er lige, det jeg trænger til, tænker jeg og lukker øjnene og trækker vejret dybt ind gennem næsen og forsvinder lidt væk.
“DOO..DOO..”, lyder det i højtalerne og jeg åbner øjene med et sæt og misser lidt med dem. Der er ved at komme rigtig mange folk ind på Hovedbanen. Men der er endnu 27 minutter til togetafgang. Jeg ser ned af mig selv, og bliver meget pinlig. Hvorfor tog jeg ikke noget almindelig tøj på? Jeg rejser mig, og stiller mig i skyggen af en af de store stolper langs væggen. Medens jeg står der, stikker jeg under det gule Ocean smækregnbukser, og ned begge lommer på regnfrakken. Jeg hiver alt op af lommerne – billetter og kopierne og de resterende 65,00 kr.
For at ikke igen at dumme mig, stikker jeg kun har de billetter jeg skal bruge til næste tog, i den højre lomme, og de andre billetter og papirer I den venstre.
Jeg står med de tre tyvere og den ene femer i hånden. Foran mig kommer servicemanden, til toiletkælderen gående, og foran ham skubber han rengøringsvognen. Jeg får pludselig øje på de poser, der ligger på én af hylderne på vognen. Det det der blå, papirstynde overtrækskedeldragter. Jeg springer frem og stopper manden, og spørger om jeg må købe én af de der overtrækskedeldrager. Jeg rækker to tyvere. Manden ser på mig et øjeblik – smiler så og rækker mig en pose, medens han stikker de 40,00 kr. i lommen og triller videre, med vogne.
Tilbage til den sparsomme skygge fra stolpen, pakker jeg dragten ud, og hopper i den. Den er lidt stor, men jeg føler pludslig jeg er lidt mindre pinlig. Den kan ikke helt dække, ved halsen, hvor man stadig kan se den gule regnfrakke, og så sidder elestikken om anklerne, så man kun lige ser de lyserødde gummistøvlefødder. Har det allerede, lidt bedre nu.
Jeg kan lige nå at købe endnu én kop kaffe i McDonald, som jeg kan tage med. Jeg får endnu et skævt smil, da ekspedienten rækker mig, nogle småpenge retur, og jeg siger: tak.
Lige udenfor døren, ligger der en hjemløs på en bænk. Jeg smidder mønterne, på den pose der står ved siden af ham. Han sover videre, så jeg skynder mig ned og ind i det ventende tog.

Afsnit 5:

Shit, hvor er der mange, som skal med toget til Sverige! Jeg er meget glad for at jeg fik fat på denne dragt. Det regner fortsat, så rigtig mange er I regntøj. Dog ingen er klædt som mig, med gule smækregnbukser udenpå regnfrakken. Der er et par stykker, i flot gul regnfrakke fra RAINS, men de fleste i noget tyndt blå eller sort TECH-regntøj, og andre har bare en paraply.
Jeg sidder igen, ude ved vinduet, men denne gang er toget helt fyldt, og heldigvis, har manden foran mig, en stor kuffert, som står mellem vores ben, og skjuler mine pinkrosa fødder. Jeg drikker min kaffe, og bukker hovedet for at slappe lidt af. Kun da konduktøren kommer, bliver jeg forstyrret, og jeg har det lidt bedre. Her er sikkert ikke nogen der kender mig, og med den blå overtrækskedeldragt over, jeg lidt mere tryg. Jeg kan dog stadig mærke at pikken, er låst inde, og er på samme tid, meget genneret og pinlig sky, men også kinky og liderlig.
Klokken 09:42 ruller vi ind på stationen I Mjölby, hvor jeg skal skifte. Da jeg kommer af, finder jeg et fredligt sted på paronen og venter få minutter, før toget kommer. Og kl. 10:05 sidder jeg igen i toget, og turen går det sidste stykkke mod Örebro Centralstation.
Jo tættere vi kommer, des mere flyver tankerne rundt i hovedet: - Kan jeg gøre det?
- Er jeg den gummiregntøjsslav, jeg tror jeg er?
- Kan jeg gøre det godt nok?
- Hvad nu hvis jeg ikke kan gøre Sir Rubber, så glad sin gummislave, som jeg lovede flere gange i går? - Hvad var det jeg skrev i går?
Jeg lukker øjene og tænker tilbage på i går, og bliver endnu engang rigtig liderlig og kinky i mine tanker.
- Jo, jeg vil give alt for at bliver den kinky gummiregntøjsslav, som jeg fortalte. Jeg VIL ikke skuffe Sir Rubber!
Som jeg sidder der i tankerne, skubber én til mig, og jeg slår øjnene op, og ser det er konduktøren, som vil se billetten. Jeg rækker ham billetten, og scanner den og siger at jeg er fremme om 10 minutter.

Afsnit 6:

- “BARE 10. MINUTTER”, kommer jeg til at sige, lidt højre end det var meningen.
Jeg rejser mig hurtigt, og finder et toillet, så jeg kan komme ud af overtrækskedeldragten. Dragen folder jeg sammen, så godt jeg kan og stopper den ned i skraldespanden. Netop som jeg åbner toilletdøren, begynder toget at bremse, og kort efter står jeg på perronen i Örebro Centralstation. Uret viser 11:35, så jeg har heldigvis lidt tid at gå på, og små 5 minutter efter, så jeg på hovedtrappen, uden for Stationen. Jeg ryster over hele kroppen, og pulsen pumper voldsomt bag slavehalsbåndet. Hvor er jeg nervøs. Benene ryster og knæerne er som gele.
Nu pisker tankerne rundt i hovedet.
- Har jeg gjort alt som aftale?
På væggen hænger nogle “spisesedler” med tophistorierne i Expressen og Aftonbladet, som kan købes inde i “Pressbyro”. På begge, spisesedler er der billeder af Zlatan og en historie om Sveriges kamp i aften mod Rusland, men også en kæmpe sol, og fortælling om at vi får “Indian Sommer”, de næste 5 dage, med temperaturer op til 23-24 grader og masser af sol.
- SHIT! Det havde jeg ikke tænkt på. Hvordan kommer jeg hjem til Vejle? Kan da ikke køre hjem sådan klædt!! Jeg er jo blevet helt, kulleret i hovedet, af at bliver trukket rundt af Sir Rubber, i går aftes og kan slet ikke tænker klart. Skulle jo have haft en lille taske med, som jeg kunne have lagt i et nøgleskab, på Örebro Centralstation!
Medens jeg står der og er rystende nervøs, bliver jeg pludselig opmærksom, på den ringlyd, der har lydt i lang tid. Det er en mobiltelefon, som har ringer, men ingen tager den. Jeg går efter lyden, som kommer fra en grøn affaldspose, der er bundet om stålgelænderet, midt på hovedtrappen. Der er ikke andre i området, så jeg piller posen af, og trykker på den grønne knap og siger “Hallo”!
- “Hvorfor er der ikke nogen snor i halsbåndet?”, siger en stræng stemme, som jeg straks bliver klar over er Sir Rubber!
Febrilsk graver jeg efter slavehalsbåndet, men kan ikke få fat på noget og lyner hurtigt den gule regnfrakke ned, og knapper derefter den orange regnfrakke op, så jeg kan hive den tykke sorte hundesnor frem, så den flyver frem foran mig, og lander, så den hænger uden på den gule regnfrakke.
- “Det tyder ikke gådt – du skuffer mig – er du sikker på du er værdig til at blive en gummiregntøjsslave på SlaveFarmen?”, lyder det hårdt i telefonen.
- “Åhh, jo, Sir Rubber”, kommer det overraskende højt og meget panisk fra mig. - “Det må De meget undskylde, Sir Rubber – det skal ikke ske igen”, lover jeg.
- “Okay, slave! Se frem, og over på den P-plads, på den anden side af vejen. Gå hen til den bil, der nu blinker 3 gange – sæt dig ind på bagsæddet og tag halsbåndet af – læg nøglerne i den lille dåse, og tag så den gummimasken på, der ligger på sæddet – sæt halsbåndet på igen, med hængelåsen og hundesnoren”, befales det hårdt og kommanderende og telefonen logges af.
Jeg ser bilen, og med skælvende knæ og rystende hænder, går jeg mod P-pladsen.
Nu er der ingen vej tilbage – det der kun har været i mine vildeste drømme er ved at blive virkelig!!!!!

Af: gummiboy © – september 2015